Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Qlaf Tryggvessons Saga. 145
Harald var fremdeles tung i Sindet, og beredte sig atter til at ride op i Landet, for
at treffe Dronning Sigrid. Mange af hans Moend fraraadte ham dette; men ikte desto
mindre foer han med et stort Folge og kom til den Gaard, hvor Dronningen boede. Den
samme O-voeld kom oster fra Gardarige en anden Konge, som hedte Visavald, for at beile
til Dronning Sigrid. Der blev givet begge Kongerne med alle deres Folk Plads ien stor
og gammel Stue, og i den var derefter ogsaa al Indretning, dog fattedes ikte Drikke om
Qvcelden, og den saa stcerk, at 2tlle bleve ganffe drukne, og Vagten, baade ude og inde, sov
nede ind. Da lod Dronning Sigrid dem angribe om Natten baade med Ild og Svcerd.
Der bramdte Stuen op med de Mcend, som inde vare; men de som stap ud bleve drcebte.
Sigrid sagde, at saalunde ffulde hun gjsre Smaakongerne kjede af at fare fra andre Land for at
beile til hende. Siden blev hun kaldet Sigrid Storraade.
Dette ffede Vinteren efter at lomsvikinge-Slaget stod i Hjerunga-Vaag.
var bleven tilbage paa Skibene for at have Opsyn over det Mandffab, som var efter, me-
dens Harald var gaaet paa Land. Da nu Rane spurgte, at Harald var tågen af Dage,
foer han med sine Folk tilbage til Norge det forleste han kunde, og fortalte denne Tidende.
Rane foer til Aasta og fortalte hende Alt, hvad der paa Reisen havde tildraget sig, ligesom
og i hvilket Mrende Harald havde besegt Dronning Sigrid. Da Aasta havde spurgt denne
Tidende, foer hun strår til Oplandene til sin Fader, som tog vel imod hende; men begge
vare meget forbittrede over de Naad, som vare oplagte i Svithjod, og over at Kong Harald
havde agtet at sette hende i eensom Stand. Om Sommeren fodte Aasta Gudbrandsdatter
et Guttebarn, som blev ovewst med Vand og kaldet Olaf. Rane Selv este Vand over
ham, og Gutten blev forst opfodt hos Gudbrand og sin Moder Aasta.
Håkon Jarl raadede over den hele ydre Deel af Norge, som ligger ved Ssen,
havde saaledes 16 Fylker under sin Raadighed. Den Orden, som Harald Haarfager havde ’
indfert, at der stulde vcere en Jarl i hvert Fylke, blev siden loenge vedligeholdt, og saaledes
havde og Håkon Jarl 16 larler under sig. Saa siges i Vellekla:
Hvo har nogensinde seet
Hele Land og sexten
larler Een underlagt;
(Enhver det huste stal).
Han, som fremmer Hjelmens Lov/)
Hans Folkeleg ved Hedins Mast’"
Hoitpriset rider hen
Mod fire Verdens Hjorner.^
Medens Håkon Jarl raadede over Norge, var der gode Aaringer i Landet, og god
Fred indenlands mellem Bonderne. Derfor var Jarlen den lcengste Stund af hans Leve
dage meget elstet af Bsnderne; men lamgere hen i Tiden stede dec, at Jarlen blev meget
uscedelig i Omgang med Qvinder, ja det gik endog saa vidt, at han lod bortfore moegtige
Mcends Dottre, fiyttede dem hjem til sig, laae hos dem en Uge eller to, og derefter sendte
dem hjem. Derved paadrog han sig megen Mistykke af Qvindernes Frcender, og Bon
derne begyndte ogsaa ilde at knurre, som Thwnderne have for Vane, nåar Noget gaaer imod
deres Sind.
1) Vestrivelse paa en Krigsmand, her Dakon Jarl. 2) Viking-Mastens eller Skibets Folkeleeg d. e.
Slag paa Havet. 3) Krigerens Sosiag berommes overalt.
(sap. 50. Det nordenfjeldste og vestenfjeldste Norge lige til Rogaland var altsaa den Deel,
hvorover Håkon Jarl raadede.
19’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
