Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178 Olaf Tryggvessons Saga.
?m"’Ewar Einar Tam ba rskelver, som var den starpeste Vuestytter, stod i Kraprummet,l) og
V"’ stjed med sin Bue. Einar stjod en Piil mod Erik Jarl, som ramte Roerknappen over Jar»
lens Hoved saa dybt, at den foer ind i Trceet lige til Jarlen saae derhen, og
spurgte, om de vidste hvo der stjod? men i det Samme kom en anden Piil saa ncer Jarlen,
at den stei mellem Haanden og Siden, og derpaa bag i Fjcelen paa saa
at Brodden stod langt igjennem. Da sagde Jarlen til en Mand, som Nogle kalde Finn,
men Somme sige at han var as finst Mt, og var en ypperlig Buestytter: „styd Du den
store Mand i Krapperummet." Finn stjod, og Pilen traf midt paa Einars Bue just i det
Dieblik, ha Einar tredie Gang spcendte den, og da brast Buen ito Dele. Nu sagde
Kong Olaf: „hvad var det som brast saa hoit?" Einar svarer: «Norge as Dine Hunder,
Konge." „Ei monne saa stort et Knald vcere steet," siger Kongen; «tag min Bue og
skyd med den," og i det Samme kastede han Buen til ham. Einar tog Buen, og trak den
sirar over Spidsen af Pilen, og sagde: „for veeg, for veeg er den mcegtige Konges Bue,"
og kastede Buen fra sig, tog sit Svcerd og Skjold og stoges mandigen.
E«p. 119. Kongen stod i Loftingen paa Ormen lange, og stjod mestendeels den Dag stundom Bue«
stud, men stundom og med Kastespyd; men altid to ad Gangen. Kongen saae frem over Ski-
Svcerd. og saae sine Mcend hugge tidt med deres Svcerd; men tillige, at de bede tun lidt. Da
raabte han hoit: „hvi gjsre I saa stove Hug, da jeg ster, at de ikke bide for Jer." En
iblandt dem svarede, at Svcerdene vare stove, og fulde af Skurer. Derpaa gik Kongen
ned i Forrummet, lukkede op Hoiscedes-Kisten, og tog mange hvasse Svcerd, som han gav
sine Mcend; men da han rakte den hoire Haand ned, var der Nogle, som saae, at Blodet
randt ned under Staalhandsten; men Ingen vidste, hvor han var saaret.
3"m
mges. og dem som stode i Forrummet; thi paa begge Steder var Mandstabet meest udvalgt
og Skibsbordene hoiest; men midt paa Skibet faldt Folket forst. Da kun faa Folk stode
ved Skibs-Masten, bestuttede Erik Jarl at entre Skibet og besteeg Ormen selv femtende.
Da kom Hyrning, Kongens Svoger, tilligemed nogle Andre imod ham, og der blev den star-
peste Strid, som endtes saa, at Jarlen maatte rykke tilbage til Icernbarden, og Nogle af dem,
der havde fulgt ham, faldt, Andre bleve saarede. Derom taler Thord Kolbeinsson:
Hjelmesmykked Helte stod’
Ved Odins rode Tofte.
Hyrning, som med Svcerdet blåa
Kongen voerged, Hceder vandt.
For denne Daad forglemmes.
Styrte hoie Fjeldes Halle.
Nu blev Striden atter overmaade heed, og mange Mcend faldt paa Ormen. Men
da Mandstabet tyndedes paa Ormen, og Modstanden svcekkedes, bestuttede Jarlen anden
Gang at bestige Ormen, og atter var Modtagelsen haard. Da nu Stavnboerne paa Ormen
saae dette, ginge de agter ud paa Skibet, vendte sig mod Jarlen, og gjorde en haard Mod
stand. Men fordi der vare faldne saa mange Folk paa Ormen, at Skibssiderne mangesteds
vare blottede, stege Jarlens Mcend vide omkring op paa Skibet, og alt det Mandstab, som
endnu stod til Forsvar paa Ormen, sogte agter ud paa Skibet, hvor Kongen var, og opstillede
sig der til Vcerge. Saa siger Haldor Uchristne, at Erik Jarl da opmuntrede sine Mcend:
Hugprude Jarl egged
Da sine vrede Gutter,
I) Toet ved Masten. 2) Baandet, som heftede Pilefjcrren til Skaftet. 3) FormodentliZ en Stol ved Noret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
