Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Qlaf den Helliges Saga.
344
<3ap. 222
Om Thor
gils Hjal
messon.
<sap 223.
Olafs Tale
!sap. 224
Om Thord
Folesson.
og binde Svsrdgrebet til min Haand. Ingen ffal vcere villigere end jeg til at tilfole
Bonderne Skade; thi vil jeg folge mine Kammerater." Der fortcelles, at Harald qvad
denne Vise:
Den Flsi, som jeg stande paa,
Den vover jeg at voerge.
Vi rodne Skjold med Mod,
Det Glcede volder.
Unge Helt ei viger
Til mordist Fcerd i Slag,
Ei Helten staaer tilbage.
Harald fik sin Villie og var med i Slaget.
En Bonde, ved Navn Thorgils Hjalmesson, Fader til Grim Gode, boede paa Stikla
stad. Thorgils tilbod Kongen sin Hjcelp og at vcere med ham i Slaget. Kongen takker
ham for Tilbudet. „Heller vil jeg," siger Kongen, „at Du, Bonde, ikke er med i Slaget;
viis os snarere den Tjeneste at pleie vore Folk ester Slaget, som saarede ere, og at sorge for
deres lordefterd, som i Slaget falde. Hunder det nu, Bonde, at jeg salder i dette Slag,
viis Du da mit Liig den Omhu, som nodvendig kan vcere, om det ei bliver Dig forbudt."
Thorgils lovede Kongen hvad han begjcerede.
Da nu Kong Olaf havde stillet sin Hcer i Slagorden, holdt han en Tale, hvori han
bad Folket haerde sin Hu og gange djwrveligen frem, om det kom til Slag. „Vi have,"
siger han, „godt og meget Mandjkab; men omendskjont Bonderne have noget storre Hcer
end vi, raader Skjcebnen over Seieren. Dette vil jeg gjore Eder vitterligt, at jeg ikke vil
sine fra dette Slag, og enten skal jeg seire over Bonderne eller falde i Slaget. Derom
vil jeg bede Gud, at den Lod maa tr«effe mig, som han seer mig gavner mest. Derved
stulle vi troste os, at vi have en retfterdigere Sag end Bonderne, og tillige deri, at Gud
monne frelse os og vore Eiendele ester dette Slag; men ellers give os en langt storre Lon
for det Tab vi monne lide her i Verden end vi Selv kunde cejke. Vorder det min Lod, at faa
Noget at sige ester Slaget, da ffal jeg lonne enhver as Eder ester Fortjeneste og ester den
Mandighed, han i Slaget monne vise, og dersom vi vinde Seier, monne der vcere Land og
los Formue nok at uddele blandt Eder, som nu ere i vore Uvenners Hcender. Lader os i Forst
ningen gjore det haardeste Angreb; thi snart vil da Udfaldet vise sig. Dersom der er stor
Forffjel paa Folkennrngden, da have vi alene Seier at vente aset raskt Angreb; derimod vil det
falde os tungt, at stride indtil vi vorde mode og udygtige til Strid; thi vi have fterreFolk at
skifte paa end hine, som snart kunne gaae frem, snart spare sig og hvile. Men dersom vi
gange saa hart frem i forste Angreb, at de, som forrest ere, maae vende om, da vil den Ene
falde over den Anden, og deres Nederlag vil vorde storre jo stere de ere i een Hob." Da Kongen
havde endt sin Tale, blev den optagen med lydeligt Bifald, og den Ene opmuntrede den Anden.
Thord Folesson bar Olafs Mcerke. Saa siger Sighvat Skald i det Arvedrapa, som
han digtede om Kong Olaf og sammensatte ester Oprors-Sagaen:
Thord spurgte jeg den Gang
Spydkamp holdt med Olaf;
Nu raff gaaer Angreb frem;
Gode Hjcerter samles,
l) Som det er min Lod at stande paa lyt bruges endnu meget i Bonde-Tale. 2) Min Moder.
3) I Texten Grepa hores ofte endnu i Fjeldsproget om en dygtig Karl.
For Spyd. Hvor Vaaben slynges
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
