Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
351
Qlaf den Helliges Saga
Saa frygtelig var da
Den gjceve Hersers Drot.
Da blev Striden starv, og Kongen gik Selv hart frem i Slagkampen. Saa siger
Sighvat:
Kongen, Skjold i Haanden,
Rsdfarved blodigt Svcerd
I Helteblod, og Hceren
Dyre Konge sogte.
Og Gram i Jernets Leg
Hevngjerrig brune Svcerd
I Thrsnders Hoved-Haar/)
Rsdfarvet findes lod.
Kong Olaf sioges da paa det djcerveste. Han hug til den for omtalte Lendermand,
Thorgeir af Qviststad, tvers over Ansigtet, hug Ncesestykket af Hjelmen over, og klovede QMnads
Hovedet nedenfor Dinene, saa det noesten gik af. Da han faldt, sagde Kongen: „er det
ikte Sandt, som jeg sagde Dig, Thorgeir, at Du ikke monne seire i vort Mode?" I sam
me Dieblik stodte Thord Mcerkestangen ned saa hart, at den blev staaende; da havde Thord
faaet sit Banesaar og faldt under Mcerket. Der faldt og Thorfinn Mund, og tillige Gis
sur Guldbraastald, som var angreben af to Mcend, hvoraf han drcebte den ene; men saa
rede den anden, for han faldt. Saa siger Hofgarda-Ref:
Stcerke i Staalregn djcerv!
Ene udholdt Kampens Gny’
Mod tvende rasse Helte.
Odins Flamme
Han, som sender Bueftod,
Saared, farved’ Svcerd med Blod.
Da stede det, som for er fortalt, at Solen, stjondt Luften var klar, unddrog sig for
Biet, og het blev morkt. Derom taler Sighvat Skald:
Det Under blev ei sundet
Lidet, da ssylss Sol
Ikke kunde mcegte
Nordens at varme.
Stort Under blev den Dag,
Dagen fik ei fagre Lys;
Fra Osten svurgte jeg
Kongeslagets Udfald.
I samme Stund kom Dag Ringsson med sine Folk, og begyndte strår at stille sit
Folk i Slagorden og opscette sic Mcerke; men fordi der var saa stort et Morke, gik det ei
saa hurtigt med Angrebet; thi de vidste ei med Vished hvem de havde for sig; dog vendte
de sig did, hvor Rygerne og Horderne vare. Mange af disse Begivenheder indtraf paa
samme Tid, nogle lidt for, nogle lidt senere.
i) Egentligen Hovedhaarenes Tunvlads, det Sted, hvor Hovedhaaret voxer, d. e. Hovedet. 2) Astetrce,
ester det bekjendte Billede af Trceer for Mennester. Altsaa: Du stcerke Helt. 3) Den Hoies eller Odins
Baal brager under Slaget, d. e. Svcerdet knittrer. 4) Guldet, saa kaldet ester den af Dvergen Sindre
forfcerdigede Guldring, hvorom handles i den nordiste Gudelcere. Her en gavmild Mand. 5) Udtrykket
i Terten hentyder paa Somcend, her for Krigsfolket i Almindelighed.
46
Gav Giveren af Draupnirs
Sit Banesaar, en Anden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
