Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84
X
Olaf Kyvves Saga.
«’ercd^aV«9 sin Broder, Kong Magnus’s Dod, var Olaf Enekonge over Norge. Olaf var en
stor Mand af alle Lemmer og vel voren, og det var et almindeligt Sagn, at Ingen havde
K°""Ol«fs s"l en fagrere Mand eller af et anseeligere Udvortes. Han havde Håar gult som Silke, der
klcrdte ham overmaade vel, han havde en lys og hvid Hud over hele sit Legeme, de vakkreste
Vine og vel faldne Lemmer. Som oftest var han faatalende, og talede heller ikke meger
paa Thinge, men var munter i Drikkelag. Drik yndede han meget, og var da snaksom,
dog ial Rolighed. Blid var han i sin Tale, og fredsommelig saa lamge han styrede Riget,
og elstede Sagtmodighed og Maadehold i alle Dele. Derom taler Stein Herdisesson:
Tappre Thrsnders Konge
Med stor Viisdom vil
Frede Land og Rige —
Det Skattebonde liker vel.
Det glcrder Folk, at Olaf,
Englands Skrcek, som fsdes under
Milde Sol, til Fredsforlig
Traasindet^) Folket tvinger.
2, Det var Skik i Norge i gamle Dage, at Kongens Hoiscrde var midt paa Langbcen.
S<rder. Ken, og Ollet blev rakt over Ilden; men Kong Olaf lod gjore sit Hoiscede paa den hsie
Bcenk tvcers over Stuen; han lod og forst gjore Stueovne og Gulvet bestro baade Som
mer og Vinter. I Kong Olafs Dage hcevede sig mange Kjobstceder i Norge, og mange bleve af
ny anlagte. Saaledes anlagde Kong Olaf en Kjostad i Bergen, hvor snart mange rige
I) Haardnakket. Den sidste Strophe i dette VerS >.Olaf baaren under Sol" ansees som et afbrudt Stykke,
der suppleres ved andre Vers saaledes: "Mcrgtig Konge Olaf veed sig bedst Konge baaren under Sol.»
<sap. 2. L^issvilln llNjarxvin, L^or^vin, v^r^n), nu Bergen. Om Etymologien til
denne interessante Stads Navn, har man vceret af forskjellig Mening. I Anledning heraf maa
bemcerkes, hvad man ei synes at have iagttaget, at Navnet «MlAviim er et Apellativum og in-
genlunde eget for denne Stad, men den havde det meget mere tilfcelles med mange andre Steder
i Landet, af hvilke vi kun ncevne de betydelige Gaarde Verven i Dstenss og Ullensvangs Soqne
i Hardanger og Od. Bjsrgen i Sande Sogn i Jarlsberg Fogderi, hvilke i Diplomer fra 1330,
1333 og 1312 kaldes Njsi-xvln eller Haixvin. Ved analogist Slutning fra disfts Beskaffenhet»,
maae man übetinget erklcere sig for den Mening, ifslge hvilken Navnet bor udledes af vjt,,-ss, Op-
hold (Bjcrring), Udkomme, Ncering, og den i vore Stedsnavne hyppig forekommende Endelse vin
eller vinn, at vinde, erhverve, fortjene, arbeide etc., f. Ex. Xurnvin (nu Gd. Kurvin i Os Sogn
ved Bergen), Leikvin (Leqve), Nelluvin (Helleved), Ln<invin (Endeve), X>tvin (X^iivin — nu
Kytte) o. si. paa Vos, og endelig Navnet Nofvin (Hovi) paa en Mcengde Gaarde, som sandsyn-
ligviis i Hedendommens Tid vare henlagte til Underholdning for Afgudstemplerne eller Gudehu-
sene, foruden mange flere. Man kan ikke tvivle om, at Ljsi-xvln har vceret til, vel endog som
Handelssted, lcenge fsr 1070 (Sch?n. N. Hist. 111. 400, cfr. Lardcela Saga Cap. 11, see Saml.
t. d. N. F. Sprog og Hist. V. 597), da det omtrent maa have vceret, at Olaf Kyrre ved Opfo-
relse af Kirker samt ved Begunstigelser hcrvede den til en ordentlig Kjsbstad, der synes hurtig at
have tiltaget i Stsrrelse og Velstand, og blev kort efter Seede for en Biskop. Bergens Bymcrr-
ker (Takmarker) vare ifZlge den gamle Bylov (Xuupab. Kap. 20) saaledes bestemt: 6unnM6al.g
rwlir s,l unrll»n ok inn i vnrliun u liallino uppi > V2pNl,<i»l, ok fint «uclr 2,-i uorclun «l-oi<iu-
lll>ri, ok hat ofi,u i ok fi«l uf»n i Xiossbi u, ok hat i^r i Btlnumen, ok nlll
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
