Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Romantikens Filosofi - b. Schopenhauer, Kierkegaard og Feuerbach
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70 VI. Romantikens Filosofi:
drig hvilende Energi. Denne dunkle Trang hilder os i den
Illusion, at Livet er godt og værdifuldt. Men Livet staar kun
for os som godt, fordi Villien til Livet for enhver Pris raader
i os. I sig selv er Tilværelsen Smerte, netop fordi dens inder
ste Væsen bestaar i en aldrig hvilende og aldrig mættet
Trang, og kun som Kontrastfænomen opstaar der Lyst eller
Tilfredsstillelse, nemlig naar den underjordiske Ild for en Tid
dæmpes. Al Lyst er Illusion, er et Nulpunkt, der kun paa
Grund af Kontrasten til den stadige Brynde og Uro kommer
til at staa som noget Positivt (Smlg. herom Psykologi VI E, 6).
I livlige Skildringer af Menneske- og Dyrelivet beskriver
Schopenhauer Eksistensens Kvaler, de levende Væseners ind
byrdes Kamp. Disse Kvaler mærkér den store Hob ikke,
eller glemmer dem let igen. De dybere skuende, især de ge
niale Mennesker derimod erfare Disharmonierne og sønderrive
Illusionens Slør.
Villien til Livet kan dog ophæves ad tre forskellige Veje.
Man kan stille sig overfor Livet som blot Tilskuer, idet man
ganske gaar op i æstetisk eller intellektuel Skuen. Naar vi
f. Ex fordybe os i Betragtningen af et Kunstværk, beroliges
vor Villie, og vi glemme, at vi høre med til Verden. Det er
snarest denne Vej, Schopenhauer selv er gaaet. Men ogsaa i
Menneskekærligheden (der paa Grund af Livets Kval maa
fremtræde som Medlidenhed) er Villien ophævet, idet jeg gør
mig ganske til Et med Andre. Paa denne Tanke har Schopen
hauer bygget sin Etik. Men den fuldkomne Villiesophæ
velse lykkes dog kun for den Hellige, Asketen, for hvem der
ikke mere gives noget Motiv til Handlen. I Buddhismen, i
Urkristendommen og i Mystiken finder Schopenhauer den
højeste praktiske Løsning af Livsgaaden og Livskvalen, og
han staar med dyb Beundring overfor Askesens store Re
præsentanter — saa meget desto mere, som han var sig be
vidst, ikke selv at være nogen Helgen.
|3. I Danmark havde Hegels Filosofi vundet ikke ringe
Indflydelse, især hos Æstetikere og Teologer (J. L. Heiberg,
og H. L. Martensen). F. C. Sibbern (1785—1872) gav en
træffende Kritik af den og fremsatte selv en Verdensanskuelse,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
