Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10
„De skulde bare prsve pcm det nu,"
Andreas. „Nu tamker scg nok, at del ikte
falde nogen ind at rsre os, og snar jeg uocon
inde fat i det Taterpak, saa skal de not
merke, hvad en Kosaksabel kan udrette!
Bravo, min Ssn, bravo, og da det nu en
delig "er kommet saa langt, saa har jeg
mia til selv at ride med Eder. IMdhed det
ml iea awre. Hvorfor ialuerden stal jeg drive
om her lamger? Gaa her og saa Hvede og
Huset, se efter Faarene og Svinene og vcere
Vidne til, at nun Hustru slaenger omkrnig her
hjemme. Nei ved Gud, jeg er en gammel
sak ’ Hvor der ikke er nogen Krig, der er heller
intet frit Liv, ieg fslger med Eder til Saporo-
gamle Bulba blev efterhaanben mere
og mere ophidset, indtil han tilsidst formelig blev
vred, han sprang op, trampede med Foden i Gul
vet og paatog sig en meget bydende Holdmng.
„Imorgen reiser vi. Hvad nytter det at
blive Ar lcenger? Med hvilken Fiende kan m
flaas, naar vi skal sidde herhjemnie? bry
der ieg mig om denne Hytte og alt, hvad der er
der" og med egne Hcender begyndte han at laste
Kopper og Kar ned paa Gulvet og slaa det
’ Den stakkels Hustru, der forloengst var blebet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
