Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
159
„Jeg takker Gud, at han tillod mig at ds
lige for Eders Nine, Brsdre! Maatte vore
Efterkommere leve bedre end vi har gjort, og
maatte vort af Kristus elskede Rusland blomstre
i "evig Skjonheb."
Og hans unge SM tog Englene og bar
op til Himmelen.
„Scet dig ved min hsire Side, Kukubenko,"
vil Kristus sige til ham. „Du har ikke forraadt
dit Vaabenbroderstab, du har ikke begaaet nogen
stjcendig Daad, du har ikke forladt nogen, der
har vNret i Nsd, og min Kirke har du forsvaret
og beskyttet."
Kukubenkos Dsd bedrouede alle paa det
dybeste. Kosakkernes Raetter var stærkt udtyndet,
mange tapre Kosakfer var ilte mere, men freidigt
holdt de endnu Stand.
„Sig mig engang, mine Herrer," raabte
Taras igjen til de tiloversblevne Fsrere. „Har
I endnu Krudt i Hurnene ? Er Edets Sabler
ilke blevet stsue? Er Kosakkernes Kræfter endnu
ikke lammet ? Er vore kjoekle Gutter endnu
ikle msre?"
„Lille Far, berer endnu Krudt nol i Hor
nene, Sablerne er endnu skarpe. Kosakkernes
Krcefter er ille lammet, og vore ljcelke Gutter er
ikle msre."
Paany styrtede Kosakkerne sig over Fienden,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
