Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
192
Han betrgatede ham meget opmerksomt, og
ikke en eneste af hans Nevcegelser undgik ham.
De dsmte havde nu naaet Henrettelsesplad
sen. Ostup blev staaende. Han fluide forst af
alle lomme den bitre Kalk. Han tiltastede sine
Kamerater et Blik, hcevede Haanden imod Him
len og fagde med hsi klangfuld Stemme :
„Gud give, at ingen af disse Kjcettere, disse
Gudlsse som staar heromkring, stal komme til at
hore, hvorledes en sand Kristen bliver martret,
at ingen af os maatte lomme med et Klageraab."
Og efterat have fagt disse Ord ncermede han
sig Skafoltet.
„Godt, min Ssn, godt," sagde Bulba gan
ske lavt og lod sit gran Hode synke ned paa sit
Bryst.
Skarpretteren rev Fillerne af Ostap ; hans
Hcender og Fsdder bleo bundet til en dertil ind
rettet Pcel, og saa men vi vil ikke Plage Loe
serne med en nsiere Beskrivelse af de djævelske
Pinsler og Kvaler, der kunde saa Haarene til at
reise sig paa ens Hode.
Oslap bar sine Kvaler som en Helt. Intet
Skrig, ingen Klage kom over hans Lceber, ja selv
da Skarpretterens Kncegte brat Venene iw i
hans Hcender og Fodder, og da den forfcerdelige
lsitcs af hele den forsamlede Mamgde,
der forstummede i Ncrdsel selv dn undslap der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
