Note:
Translator Daniel Vindheim is or might still be alive.
Therefore, this work is protected by copyright,
restricting your legal rights to reproduce it.
However, you are welcome to view it on screen, as you do now.
Read more about copyright.
Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Ti aars krigskorrespondance
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30 Af en krigskorrespondents oplevelser.
de dør der, hvor de staar, de hverken rygger tilbage
eller beder om pardon. Abdul Kerim Pascha gav
übevidst disse Mustaphis tapre mænd en ædel grav
skrift. ,Man har aldrig hørt fra dem siden", skrev
han. Nei, man vil heller aldrig faa høre fra dem,
før den sidste basun lyder!
Første gang jeg paa nært hold saa keiser Alex
ander 11, der nogle faa aar senere saa übarmhjertig
snigmyrdedes, var dagen etter den junimorgen, da
general Dragomiroffs division russiske soldater, om
end med betragtelige tab, dog havde forceret over
gangen over Donau. "Isaren var kommen for at
takke sine tapre tropper for den heltedaad, de havde
udført ved at sætte over den store’ elv under saa
vanskelige omstændigheder. Foran de lange, tætte
rækker, der var opstillet øverst paa kammen tZet
ved skraaningen østenfor Sistova, stod der tre mænd
og ventede paa ankomsten af den store, hvide tzar —
divisionsgeneral Dragomiroff, den gamle tapre brigade
general Yolchine og den unge Skobeleff, som havde
vist veien for alle og enhver. Da tropperne havde
saluteret og hilst paa keiseren, omfavnede denne
elter russisk 3kik 6ivi3ion3Zeneral6N og rystede
hjertelig den glade lille brigadegenerals haand; saa
nærmede han sig Skobeleff — og vi ia^ttoZ alle
den lille scene med intens interesse; for det var lige
3aa bekjendt, at Skobeleff var i unaade, som at
hans glimrende tapperhed den foregaaende morgen
maatte kunne udviske enhver unaade, der ikke var
af den mest haardnakkede art. Alexander nølede
et øieblik, da de to høie, stolte krigerske skikkelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
