- Project Runeberg -  Af en krigskorrespondents oplevelser /
294

(1897) [MARC] Author: Archibald Forbes Translator: Daniel Vindheim - Tema: War
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   
Note: Translator Daniel Vindheim is or might still be alive. Therefore, this work is protected by copyright, restricting your legal rights to reproduce it. However, you are welcome to view it on screen, as you do now. Read more about copyright.

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 9. Krigere, som jeg har kjendt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

294 Af en krigskorrespondents oplevelser.
hidsig, kortfattet og myndig. Omkring denne gruppe,
der fik ordrer for det nye slag, laa de uhyggelige
mærker efter et forudgaaende, — kode af døde, der
endnu ventede paa at blive begravet. Den skarp
siede prins al Sachsen, den oppustene, flegmatiske
August af Wurtemberg; den aristokratiske Alvens
leden med sit tynde, skarptskaarne ansigt og’ klare
høgeblik, Voights-Rhetz, med forslagent udseende
som en skotsk lavlænder", Nanstein, grim, Zraa og
bestemt — alle disse holdt i en noget ujevn halv
cirkel med hestenes hoveder vendt innover og den
firskaarne, ranke mand paa den kraftige, rødbrune
hest talte til dem i korte, fyndige sætninger. Den
røde prins lod haanden falde ned paa sit laar med
et hørligt smeld; han var meget haardhændt i enhver
henseende, denne undersætsige mand med massive,
skjæggede kjæver, den stærke, store mund, grusom
i sin faste bestemthed, naar ansigtet var i hvile, de
store, gjennemtrængende sine under den høie, hvæl
vede, brede, firkantede og knudede pande. Denne
mand, som sad der i sin tætsluttende, røde tunika,
var sikkerlig en af dem, som naturen selv har dan
net i sin specielle støbeform for store militære førere.
Han opholdt ikke sine generaler lsenge under poplerne.
En af dem gjentog for mig siden hans lakoniske
afskedsord: Eders pligt er at rykke frem, finde
fienden, hindre ham i at undkomme og slåa ham,
hvor I støder paa ham!" Og den fromme Alvens
leben tilføiede paa sin rolige maade: I Guds navn!"
Generalerne vendte sine heste, og den lille klynge
spredte sig.
linder deleirinZen at var det umuliZt andet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 21:14:45 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/krigskorr/0296.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free