- Project Runeberg -  Kristiania bymål : vulgærsproget med henblik på den utvungne dagligtale /
40

(1907) [MARC] Author: Amund B. Larsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

40

o i aksentsvak slaveise som o, se Sweet Sounds and
Forms of spoken Swedish, s. 9.

u er den almindelige østlandske, litt mer fremskutt
end middels i landet, og mer end i KDgl.; uttalen av
u i Dgl. er således væsentlig normert vestligere end i
Kristiania. Ekspl. hüs, luggd.

y også almindelig østlandsk, ret ofte litet labial,
likesom i landskaberne her og østligerç; ekspl. ny, bytta.

Av æ- lyd er der hos de fleste to, æ i lærd og (ofte
litt mindre bredt) værr’d, og det brede ä i håt, vätva
(o: vælte). — Mere hos skolebørn og ungdom i det hele
end særlig i Vig. forekommer det, at et høit a indtræder

istedenfor æy f. eks.: år du dårl Også i diftg. æi fore-



kommer denne ombytning.

Av ø- lyd er der i K. Vig. 4: ø [søt\ ö (sött), æ (<dær

f. dør, særjo sørge), æ (hæt hul, sjelden gætv gulv). Den
sidstnævnte dannes med en smule mindre dyp, men
mere tilbakedragen tungestilling end æ og med stærk
læberunding. De særegne egenskaper ved ö er temmelig
ujævne, vokalen kan tildels nærme sig stærkt til æ eller
til æ; mest karakteristisk for stedet er en form der
nærmer sig til ç (altså litet labial), hvilken jeg oftest
hører foran nn (sönn synd, stönn stund).

Av &- lyd er der som mangesteds på Østlandet to,
å når den er lang, og ç når den er kort (grå, grçtt).
Mange synes dog at artikulere den korte lyd væsentlig
på samme måte som hører den lange til.

Vulgærsprogets diftonger er äu, æt og æt. Den sidste
del av disse blir gjerne temmelig konsonantisk
artikuleret i utlyd og endnu mer foran vokal. Allermest
fremtrædende er dette ved ätø, som derfor foran vokal her
skrives äw (der høres også uttalen äv); altså b^dut, og
däu med flertal däwwd.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:27:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kristbymal/0056.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free