Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indvendinger.
Luk. 11, 14-20.
Og han drev en Djævel ud, og den var stum;
men det skede, da Djævelen var udfaren, talede den
stumme, og Folket forundrede sig.
Men nogle af dem sagde : Han uddriver Djævle
ved Beelzebul, Djævlenes Øverste. Men andre fristede
ham og begjærede et Tegn af ham fra Himmelen.
Men da han fornam deres Tanker, sagde han
til dem: Hvert Rige, som er splidagtigt med sig selv,
bliver øde, og et Hus, som er splidagtigt med et andet,
falder. Men er og Satan bleven splidagtig med sig
selv, hvorledes skal da hans Eige blive bestandigt?
Thi I sige, at jeg uddriver Djævle ved Beelzebul. Men
om jeg uddriver Djævle ved Beelzebul, ved hvem
uddriver da eders Børn dem ? Derfor skulle de være
eders Dommere. Men dersom jeg uddriver Djævle ved
Guds Finger, da er jo Guds Kige kommet til eder.
I sin Uvillie mod Jesus søgte Jøderne
Indvendinger. Det var en meget hadsk
Indvending, at Jesus uddrev Djævle ved
Beelzebul. Thi hvad var dermed sagt? — At hans
Frelse var noget ondartet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
