Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KRISTIANI A I DET ATTENDE AARHUNDREDE
hvor meget stærk og ublandet vin de kunde sætte tillivs uden at prostituere sig,
og om en middag beder ilet i et samtidigt referat, at stemningen blev overordentlig
gemytlig, fordi damerne ved bordet lod til at finde druesaften endnu mere
velsmagende end ellers. Da enkelte af de ældre mod aarhundredets slutning fandt, at
overdaadigheden og mangelen paa maadehold gik over alle rimelige grænser, indgik
sytti af byens flotte folk en skriftlig overenskomst om at tage rev i seilene. Istedetfor
de kostbare souperer skulde man indfore et lettere maaltid; man skulde ikke
have mere end et vist antal lysekroner i hvert værelse og et vist antal vokslys i
hver krone o. s. v. Men hele overenskomsten naaede ikke hoiere end til at blive
et af de mange smukke forsætter, hvormed veien til et vist berygtet sted har ord
for at være brolagt.
Det var ogsaa folk, som kunde holde ud, de gode Kristianiapatrie.iere« og
s-patricierinder« ! Deres spidsborgerlige forfædre var gaaet tilro med honsene;
efterkommerne fandt det langt mere stemmende med sin smag forst at forsvinde med
stjernerne. I de langvarige julegilder paa Eladeby holdt man ud nat efter nat
for-at begynde -paa en frisk« næste morgen. Med en engelsk dame, fortæller f. eks.
fru Dunker, at hun var sammen deroppe - i ti dage, næsten kunde jeg sige ti
nætter med (der blev kun levnet liden tid til sovn)«.
Det attende aarhundredes klubliv forplantede sig naturligvis ogsaa til
Kristiania og udviklede, sig der paa en maade, der vaj’ mere karakteristisk end heldig.
At holde dundrende gilder, spille hoit spil og drikke tæt var de væsentlige
beskjeftigelser i klubben. Saa frodigt var «lette klubliv, at det endog uddannede et eget
sbigs Kristiauialapser, der havde sine særegne kjeiidetegn og sit eget navn. De gik
nemlig under benannelsen »bikserne«, og for ut blive regnet med blandt denne
klasse maatte en ung mand kunne spille billard til fuldkommenhed, forstaa sig paa
alle slags kortspil, eie en smuk ridehest, afrettet til at gjöre kaprioler udenfor visse
damers vinduer, bo i et karnapværelse o, s. v., o. s. v. Klubben var naturligvis
»biksens« egentlige hjem, selv om ban var gift og havde en familjebolig et andet sted
i hven.
Tonen i dette livslystne Kristianiaselskab var saa fjernt fra bedemandsstilen
som vel muligt. Den var fri og let; ganske blottet for frivolitet synes den ikke
at have været. Snerperi fandtes ikke; en dame kunde dengang sige ting, som
konveniensen senere har bunlyst fru det gode selskab, og uden at bebove at rødme
kunde hnn hore paa vittigheder, som nu vilde gjøre reu skandale.
Man tog det i det hele taget ikke saa linie hverken med et ord eller med et kvs.
Ved julegilderne paa Flndeby var ialfald kysseriet sat i scene som en fast. institution,
der vistnok for mange bar udgjort en af sammenkomsternes største tiltrækninger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
