- Project Runeberg -  Kristiania og Kristianienserne /
114

(1890) [MARC] Author: Henrik Jæger
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

KRISTIANIA OG KRISTIANIENSERNE

lykke lios publikum og formaaede saaledes ikke at skjule (len kjendsgjerning, at
foreningen var sat paa sultekur.

Saameget s torre og heldigere var den aktivitet, som udfoldedes fra
kunstnernes side. De skridt, som foretoges, var saa energiske og vellykkede, at de kom
til at sætte varige mærker i udviklingen af vore kunstneriske forhold.

Af liden og rent midlertidig betydning var den kunstudstillingstiirini, der
arrangeredes i smaabyerne. Hovedsagen var høstudstillingen i studentersamfundet.

Lokalet var udstyret med antike tæpper, lampetter og andre
dekorations-gjenstande, og om aftenen blev det oplyst med elektrisk lys. Allerede rammen
om udstillingen var saaledes noget nyt og opsigtvækkende i Kristiania.

Og dertil kom, at (le fleste udstillere havde anstrængt sig af bedste evne
for at gjöre udstillingen saa værdifuld og interessant som muligt. Det var virkelig
i sit slags en liden eliteudstilling, og trods de spændte forhold, der havde fremkaldt
den, gjorde den derfor ogsaa en lykke, der bragte kunstnerne nærmere mod seir, end
alle debatter havde formaaet. At den ikke var saa ganske dum endda deu gamle,
af de ældre hyldede schillerske sætning om, at kunstneVen burde skabe, ikke snakke,
viste sig tydelig nok ved denne leilighed; thi udstillingen havde vistnok en væsentlig
andel i, at der om vaaren kom en fredsslutning istand med kunstforeningen, hvorved
bestyrelsen fraskrev sig retten til at afgjøre, hvorvidt et billede skulde udstilles eller
refuseres, og overlod den til en udstillingskomite, der udelukkende skulde bestiui af
kunstnere. Selv i bestyrelsen bar man senere indrømmet enkelte kunstnere plads.

Det var i 1883, at denne fredsslutning kom istand. Siden den tid har man
ikke mærket noget til rivninger mellem kunstforeningen og kunstnerne.

Men høstudstillingeu i studentersamfundet gav mersmag. Aaret efter blev
atter en saadan udstilling afholdt, og skjønt den stod langt tilbage for den förste,
varede det dog ikke længe, for afholdelsen af en saadan udstilling blev gjort til en
fast, aarlig tilbagevendende statsinstitution akkurat som salouen i Paris og
foraars-udstillingen i Kjobenliavn. Nær knyttet til nationalgalleriet, som den blev. forte den
ogsaa til, at kunstnerne fik den afgjørende indflydelse i dettes direktion.

Saaledes var da endelig hovedstaden bleven erobret. Raade Kristiania og
staten havde givet kunstnerne hjemstavnsret, indrømmet dem deu plads i samfundet,
som do fortjente, og overdraget dem den indflydelse, som med rette tilkom dem i
kunstneriske spørgsmaal.

Der er saaledes heller ikke fra denne side længer noget til hinder for, at
byen kan udvikle sig til en virkelig hovedstad, og det liv og den fart. som i sidste
decennium har udmærket de kunstneriske forhold, indeholder de bedste løfter for
fremtiden. Nationalgalleriet er allerede en meget værdifuld liden samling, der øver

— IH —

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:27:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kristiania/0142.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free