Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Jørundgaard - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
75
mand. Han var noget mundkaat og rask i talen sin,
men Lavrans mente at han viste dog baade god
forstand og lærdom, nåar han snakket med ældre
mænd.
Ragnfrid kom snart til at like ham, og Ulvhild fattet
med en gang den største kjærlighet til ham — han var
ogsaa særskilt snil og kjærlig mot den lille syke møen.
Og da Kristin hadde vænnet sig litt til hans runde aa
syn og hans maate at tale paa, blev hun rigtig vel til
freds med sin fæstemand og var glad for det, slik faren
hadde ordnet for hende.
Fru Aashild var i gjestebudet. Siden Jørundgaards
folket hadde tat op med hende, hadde storfolket i de
nærmeste bygderne igjen begyndt at huske paa hendes
høie byrd og tænke mindre paa hendes underlige rygte,
saa nu færdedes fruen meget sammen med folk. Hun
sa, da hun hadde set Simon:
«Det er et godt gifte, Kristin, denne Simon vil faa
fremgang i verden — mange slags omsorg vil du slippe,
og snil vil han bli at leve sammen med. Men han synes
mig vel tyk og gladlynt —. Var det nu slik her i Norge
som det har været før i tiden og som det er i andre
land, at folk er ikke strengere mot synderne end Gud
selv er, da vilde jeg si, du skulde finde dig en ven som
var mager og sorgfuld — en du kunde ha at sitte og
samtale med. Da vilde jeg si, du kunde ikke fare bedre
end med Simon.»
Kristin blev rød, endda hun forstod ikke fuldt ut fru
Aashilds mening. Men eftersom tiden led og hendes
kister fyldtes og hun stadig hørte snak om sit gifter
maal og det hun skulde føre i boet, saa tok hun til at
længes efter at saken skulde bli bundet i fæstemaal og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
