Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Frændsømd — - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
85
de, saa var husbonden paa sin blide, litt slaapne maate
endda mere utfordrende. Erlend Nikulaussøn tænkte
visst ikke paa at han egget folk op imot sig — han syn
tes ikke skjønne andet end at, rik eller fattig, saa var
han den han altid hadde været, og drømte visst ikke om
at nogen kunde kalde ham hovmodig for det. Han
hadde lagt op raad om at reise oprørsflok mot sin
konge, mens han var herr Magnus’ frænde, lensmand
og haandgangne mand, han hadde seiv voldt disse pla
ners nedfald med sin egen taapelige letfærdighet —
men han tænkte visst aldrig paa at han kunde være
sviemerket med niddings navn i noget menneskes øine
for disse sakers skyld. Simon kunde i det hele ikke
skjønne, at Erlend tænkte stort —.
Han var ikke god at bli klok paa: naar en sat i sam
tale med ham, var han langtfra dum, syntes Simon,
men det var som han aldrig kunde finde paa at ta til
sig seiv de kloke og vakre ting han ofte sa. Det var
rent umulig at huske paa, denne manden var snart gam
mel — kunde hat store børnebørn for Iænge siden. Naar
en saa nøiere paa ham, saa var han baade furet i ansig
tet og graasprængt i haaret — endda saa lignet han og
Nikulaus sammen mere to brødre end far og søn. Han
var like rank og mjaa som da Simon saa ham første
gang, hans stemme like ung og klangfuld. Han fær
dedes mellem folk like fri og selvsikker, med denne
litt døivde ynde i sit lag —. Altid hadde han mellem
fremmede folk været noksaa stille og holdt sig tilbake
— latt sig søke mere end seiv søkt selskap, baade i
medgang og i motgang. Men at ingen søkte hans sel
skap nu, syntes Erlend ikke sanse. Og hele ringen
av herresveiner og storbønder opover og nedover i
dalen, indgiftede og indgaat med hinanden som de var,
harmet sig over denne høinæsede trønderhøvdingen som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
