Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Frændsømd — - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114
ansigt opover. Arngjerd blev rødere og rødere og klip
pet med øinene under farens blik.
«ja» _ hun slet sig fra ham — «jeg mindet
Gaute om at hans far var dømt nidding og drot
sviker — men først hadde han kaldt eder, far — I,
sa han, I var svikeren, og Erlend kunde 1 takke for at
I sat rik og frelst her paa eders gaard —»
«Jeg mente du var voksen niø nu — skal du la dig
tirre av barnesnak, saa du glemmer baade folkeskik
og frændsømd» — han skjøv vredt piken fra sig,
snudde sig mot Gaute og spurte meget sindig:
«Hvordan mener du, Gaute ven, at jeg har sveget
far din? Jeg har skjønt det før og at du er harm paa
mig — nu faar du si, hvad det tyder?»
«Det vet 1!»
Simon rystet paa hodet. Da skrek gutten gnistrende
av forbitrelse:
«Det brevet som de brøt min far paa stigen for at
han skulde tale om, hvem som hadde hængt sine segl
under det — jeg har set det, jeg! Det var mig som
f6r med det og brændte det —»
«Du tier!> Erlend brøt ind mellem dem. Han var
drivende hvit i ansigtet, like ut paa læberne, hans
øine brandt.
«Nei, Erlend — nu er det bedre vi faar greie paa
dette. Var mit navn nævnt i dette brevet da?»
«Du tier!» Rasende grep faren Gaute i bryst og
skulder. «Dig trodde jeg — du, sønnen min! Du var
det værdt at jeg dræpte dig —»
Kristin sprang frem, ogsaa Simon. Gutten kom løs
og tydde indtil sin mor. Aldeles ute av sig av op
hidselse skrek han rivende fort, mens han gjemte sig
bak konens arm:
«Jeg tok op og saa paa seglene, før jeg brændte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
