Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kristiania Universitet.
1. Historisk oversigt.
Norges eneste universitet, Det kongelige
Frederiks universitet i Kristiania, er oprettet
ved kong Frederik VI’s reskript av 2
september 1811 og den kongelige resolution av 12
februar 1812. Oprettelsen var en frugt av
langvarige og ihærdige bestræbelser fra det
norske folks side. Allerede paa det sidste
norske stændermøte i 1661 kom ønsket herom
frem. Men navnlig gjorde med den stigende
nationalfølelse i anden halvdel av det 18
aarhundrede dette krav sig med stadig øket styrke
gjældende. Længe hersket der visselig
uklarhet og uenighet om, hvad der egentlig skulde
forstaaes med det „akademi“, som man ønsket,
og hvilket maal et saadant skulde stille sig.
Men meningen samlet sig mere og mere om
oprettelsen av et fuldstændig universitet med
alle fakulteter. Og navnlig efterat Nicolai
Wergelands skrift „Mnemosyne“, som klart
og overbevisende hævdet dette standpunkt, i
februar 1811 var blit prisbelønnet av
„Selskapet for Norges Vel“, samlet alles
bestræbelser sig om at faa et saadant fuldstændig
universitet oprettet. Efterat Grev Herman
Wedel, som vaaren 1811 kaldtes til
Kjøbenhavn, med styrke hadde fremholdt dette krav,
og efterat der sommeren 1911 var sat igang
en indsamling til fordel for universitetet, som
indbragte omkring 3/4 million riksdaler, fandt
kongen og myndigheterne i Kjøbenhavn ei
længer at kunne fortsætte sin motstand. Det
nævnte reskript av 2 septbr. 1811 om
universitetets oprettelse kom og vakte den største
jubel i hele Norge. Det var den første
betydningsfulde frugt av det norske folks voksende
nationalfølelse og selvstændighetstrang. Og
da Fredrik VI først hadde sluttet sig til
tanken om et norsk universitets oprettelse, søkte
han paa en storsindet maate at yde
gjennemførelsen herav støtte. Han skjænket til det
vordende universitet den værdifulde eiendom
Tøien, det kongelige biblioteks dubletter og
den Colbjørnsenske boksamling, det
kjøbenhavnske universitets dubletter av naturalier
o. s. v. og søkte at tilveiebringe de
pengemidler til universitetets drift, som trængtes
utover, hvad nationalsubskriptionen hadde ydet.
En kommission blev nedsat for at utarbeide
forslag angaaende universitetets anlæg og
indretning; ved den ovenfor nævnte resolution av
12 februar 1812 bestemtes det, at
universitetet skulde lægges i Kristiania (ikke som op
rindelig tænkt paa Kongsberg), og den 10 april
1812 utstedtes kongens aapne brev
indeholdende universitetets allerede ved kgl. resolution
av 24 marts 1812 fastsatte foreløbige fundats.
I januar 1813 blev de første professorer
utnævnt, og den 5 juli samme aar
immatrikulertes det første kuld studenter, 18 i tallet. I
august begyndte forelæsningerne i leiede
lokaler. De planer, som hadde været oppe om at
bygge baade universitetsbygninger og
professorboliger paa Tøien, lot sig paa grund av
pengemangel ikke realisere. I 1819 erhvervet
dog universitetet sin egen bygning, idet L.
Mariboes store gaard paa hjørnet av Prinsens
gate og Kongens gate (nu
revisionsdepartementet) blev indkjøpt. Allerede i 1816 var
Haxthausens gaard paa hjørnet av Raadhusgaten
og Nedre Slotsgate med en nabogaard til Øvre
Slotsgate indredet til bibliotek og til kemisk
fysisk laboratorium. Paa en del av gaarden
Tøien anlagdes en botanisk have.
Undervisningen besørgedes det første aar
av 5 professorer og 1 lektor. Av de faglærere,
som efter planen skulde ansættes næste aar
for at lede den undervisning, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 13:29:03 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/kristuni/0005.html
