Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Holberg: Jeppe paa Bjerget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hans hele personlige Ejendommelighed, men han
husker endnu Mere end den, han har Jeppes
Bevidstheds-Indhold i Erindring og tager bestandig
kun tilbage til det, hvergang Jeppe har Brug
for en ny Ide eller en ny Form. Han lader
Jeppe som Baron, under Bestræbelsen for at
bringe sin Udtryksmaade i Niveau med den nye
Værdighed, tilfredsstille sig selv ved en vis
læsende Tone og en med Bibeloversættelsens
gammeldags Ord udspækket Prækestil. Naar han
siger sit: «Jeg er selv en Bonde; thi Abraham
og Eva, vore første Forældre, vare Bønder
eller naar han slaar ud med Armene og
udbryder: *Stat op, Karle!» føler man tydeligt,
at hans Forestilling om det Pathetiske er dannet
efter Hr. Jespers Søndagsprædiken. Det hænder
Phister kun en eneste Gang at gribe fejl (de
lange spankende Gjengangerskridt, hvormed han
ledsager Repliken: «Ey heller gaar igjen?» ere
unaturlige, ren Theaterkomik); men ikke nok
hermed: han er til den Grad inspireret af
Holberg, at han nu og da endog er istand til
at korrigere denne og spille mere holbergsk,
end Holberg selv har foreskrevet. Jeg tænker
paa Scenen, da han har hørt sin Dødsdom.
Han udbeder sig en Snaps. Den rækkes ham,
han tømmer Glasset langsomt og fornemmer
allerede en kjendelig Bedring. Saa skjæver han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
