Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Oehlenschläger: Dronning Margareta
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
berøve Tronen. Saaledes stiller Bedraget da
her begge de to Parter i et tragisk Lys, og
Scenen mellem Margareta og Oluf bliver derved
en af de skjønneste og rigeste, som forekommer
hos Oehlenschläger. Fra denne Scene straaler
Stykket ud.
Frk. Nielsen spiller Dronning Margaretas
Rolle menneskeligt og dog med Højhed, i Stil
og dog med Natur. Hun opnaar ikke at give
Alt, hvad hun gjerne vilde — der er noget
stivt ved hendes Skikkelse og noget skarpt ved
hendes Organ — men hvad hun stræber hen
til, er det Rette. Det store Takkedigt tabte
under hendes inderlige Fremsigelse sin Karakter
af selvstændigt Hele og sit ved den kunstige
Rytmik saa fremtrædende Sangpræg, og vandt
i Sandhed og Flugt, hvad det som
Deklamationsnummer tabte. Oehlenschläger har stillet
de to Mødre Margareta og Ragnhild overfor
hinanden som Kontraster. Men han har,
foranlediget tildels maaske af sin Ungdoms
Erindringer, tildels af samtidige æsthetiske
Theorier, ikke nøjedes med at lade Ragnhild ledes
af Kjærlighed til Sønnen og Had til Margareta,
kort sagt af Lidenskab, men har for at hæve
hende villet give hende en «Idé» med i Kjøbet,
hvilken Idé da ikke er bleven nogen anden end
den ene, temmelig fattige, paa hvilken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
