Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Heiberg: De Uadskillelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
end gjerne vil være. fri for at følges, den Anden
for sin egen Skyld aldeles ikke bryder sig om
at følge, denne ydre Tvang er endnu mere
komisk.
Paa den anden Side staar Klister i et
Uad-skillelighedsforhold til Malle: Lidenskaben, en
dydig Flamme forener dem. Og dog er der
Intet, der holder dem sammen. Hvorfor skilles
de da ikke ad? Fordi Vane og Indbildning
her spille samme Rolle som Tvang og
Kommando hist. Trods al tilsyneladende Forskjel
er Latterligheden den samme: det synes som
om en indre Magt knytter Parret sammen, men
i Virkeligheden er det en ganske udvortes.
At nu to Mennesker af den ømmeste Følelse
uimodstaaeligt drages til hinanden, er allerede
et komisk Motiv. Saaledes er dette Træk
f. . Ex. benyttet af Moliére, dels i Le dépit
amoureux, dels i den nydelige Scene i
«Tar-tuffe*, hvor de Elskende først ere uenige og
vende hinanden Ryggen, siden, da de ere
blevne gjenforsonede og nu maa skilles, saa
tidt de komme hver til sin Dør, vende om
og løbe imod hinanden, saa at Pigen, der først
møjsommeligt har forsonet dem, ikke kan
bestille Andet end at jage dem fra hinanden og
atter og atter forgjæves sætte dem tildørs.
Det ser ud som Frierleg, eller snarere som om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
