Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Heiberg: Eventyr i Rosenborghave
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ganske vist til Heibergs svagere Stykker; men
det er som Alt, hvad Heiberg har forfattet,
skrevet lethen og har deri sin Skjønhed og
Ynde. Et saa let og frit Humør er ikke blot
en misundelsesværdig Naturgave; der er noget
Beundringsværdigt i det. Det gode Humør og
den egentlige Lystighed findes til Stadighed
sjældent hos Andre end lidet udviklede
Mennesker uden mange eller dybtgaaende indre
Strømninger. Int^t Territorium i Verden er jo mere
truet end det, som Munter heden har i vor Sjæl;
hver Dag og hver Nat berøve Lidelse og
Spænding, Mismod og Død, Bekymringer og Sorger
det store Strækninger. Hvad enten man
bestandig bliver mere gnaven, eller bestandig mere
alvorlig, i begge Tilfælde bliver man stadig
riiindre lystig. Digteren er jo et Menneske som
vi Andre, ikke mere pansret og hærdet end
vi, snarere er han mere Menneske end vi, mere
modtagelig for Indtryk. Saalænge han er ung,
kommer Ungdommens Livsglæde ham tilhjælp,
men Heiberg var ikke ung, da han skrev sine
Vaudeviller, han forfattede dem omkring sit
fyrretyvende Aar. Hvorledes gik det da til, at
han, i hvis personlige Poesi, i hvis lyriske Digte
der aander en saa alvorlig og sørgmodig
Efter-aarsfølelse — saasnart han blot vilde, kunde lukke
sit Øre for Livets alvorlige og skurrende Stem-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
