Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Heiberg: Eventyr i Rosenborghave
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
saa sejrende danser», som giver de søfarende
Nationer et fælles Præg. Franskmændenes
overfladiske, rent intellektuelle, lidet moralske
Be-tragtningsmaade og skarpe, lidt tørre Forstand
giver paa dette Punkt dem Evner, som Tyskerne
mangle, Engelskmændenes poetisk-humoristiske
Fantasi og udviklede moralske Blik gjøre dem
lige skikkede til det digteriske Lunespil, der
findes hos Shakespeare og Dickens, og til den
blodige Satire, der karakteriserer Hogarth og
Sheridan. Den danske Spøg er paa den ene
Side mindre poetisk og ideal, paa den anden
Side mindre revsende og blodig: Vi have selv
betegnet vor Lyst til at le ved at kalde den
Latterlystne for den Lattermilde. Vor nationale
Skjæmt antager i Modsætning til Tyskernes
tidligt en dramatisk Karakter. Er det for
dristigt at søge et Spor dertil i vore Ordsprog, af
hvilke de spøgende næsten altid i Tidens Løb
have faaet en dramatisk Vending ved en
Tilsætning som «sagde Fanden», «sagde
Kjær-lingen» eller lignende, og ved Angivelse af den
bestemte Situation, i hvilken Ordet blev sagt?
Dette af det komiske Anlæg uafhængige
dramatiske Anlæg er Betingelsen for, at et Folk kan
udvikle et Lystspil. Af hvad Art dette bliver,
afhænger dels af Folkets oprindelige Natur, dels
af historiske Forhold. Saaledes er det naturligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
