Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Hostrup: Eventyr paa Fodrejsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i hans Væsen. Her spores det, at Stykkets
Digter vilde ende som Præst.
For det Andet forstyrrer det, at Eibæk er
Sværmer, Romantiker, Digter eller hvad man
vil kalde det. Det er et akademisk
Digterfilisteri, at den dybt følende og alvorlige Natur
ogsaa skal være den, der er digterisk anlagt.
I ethvert Tilfalde frembyder Rollen nu to
Hanke: den poetiske Udvikling og den
personlige Udvikling. Da Michael Wiehe havde
gjort Eibæk til en poetisk Figur, laa det nær
at fremdrage den modsatte Side. Fremstilleren
har nøjedes med for Modsætningens Skyld at
gjøre Eibæk til en upoetisk Figur. At han i
den afgjørende Scene, falder plat igjennem, er
ikke Alt. Det er ikke alene den Religiøse,
han ikke kan spille; han kan heller ikke spille
Sværmeren, ikke heller Elskeren, skjønt han
her er mindst uheldig, ja ikke engang
Studenten. Hvor Rollen er betydelig, der er han
mat, og hvor den er svag, der bliver den i
hans Mund parodisk. I et Skuespil, som jo
nødvendigvis maa forkorte og sammentrænge,
finder mån sig i, at en Forelskelse, hvorpaa al
Livets Lykke siges at bero, opstaar og udfolder
sig i et Øjeblik; men naar Eibæk nu efter
Scenen med Hans udbryder: «Gud være lovet,
man har dog Noget at leve for, selv om det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
