Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Karakteristiker - Emil Aarestrup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hans Pjalter forskjønnes
I Havfladens Spejl —
Der er Sølv om hans Aare
Og Guld i hans Sejl.
Intet Digt kan imidlertid give et klarere
Indtryk af Aarestrups Fortællemaade end det,
som benævnes «Tidlig Skilsmisse», og som
ved nogen Lighed i Æmnet indbyder til
Jævnførelse med Winthers «To Kusiner»; det
mangler ikke en smuk og sand Følelse; men man
mærker dog let, at det ingenlunde er
Følelses-siden, som Aarestrup har villet drage frem, at
det ikke er ham rigtig Alvor med Begivenheden,
men at denne mere er ham et Vehikel for en
overdaadig Udsmykkelse af alt det Enkelte,
som fremføres for Indbildningskraften i lutter
malende Træk. Digtet begynder:
Det var den aarle Morgen,
I Teltet stod Dragonen
Og vikled Purpurskjærfet
Om Livet paa Baronen.
Og rakte ham hans Pallask,
Hans Hjelm med Hestehalen,
Saa blank som var den nylig
Hentet i Vaabensalen,
Og førte frem hans Ganger,
Den lysebrune, høje,
Der vendte mod sin Herre
Det melankolske Øje.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
