Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88 Ferste Tibsrum.
Skapte Thorodsssn, som den Gang var Lovsigemand, og til de andre
som mest raadede for Lovene paa Island, at de skulde borttage af sine
Love hvad Kongen ansaa for at vcere mest imod Christendommen ’).
Dette hans Budskab blev vel optaget af Islcendingerne ; deres Love
bleve rensede for alle Levninger af Hedendommen, og en Christenret
vcdtagen — Alt efter Olafs Anvisning og udentvivl under kraftig
Medvirkning af Hovdingen Hjalte Skjcggesson, der med saameget
Mod havde arbeidet for Christendommens fsrste Indfsrelse paa sin
Fcedreneo. Hjalte var nemlig paa Kongens Indbydelse kommen til
Norge i 1016 og vendte hjem igjen 1018, rimeligviis forsynet med
Kongens Forsirifter med Hensyn til Christendomssagen -). Kongen viste
Islcrndingerne for deres Fsielighed igjen sin Velvillie ved at sende
dem Tommer og Klokke til en Kirke, hvilken blev opfort paa Thing
voldene, hvor Althinget holdtes °). Dette var alt istandbragt for
1024. Samtidigt med disse Underhandlinger ssrgede ogsaa Olaf for
at skaffe den christne Kirke paa Island Opsynsmcend. Han sendte
nemlig derover den tidligere ncevnte Biskop Bernhard, som havde
fulgt ham fra England. Islcendingerne kalde ham Bjarnvard Vil
raadsson hin Bogvise, og sige at han var fem Aar der i Landet
En anden Bistov ved Navn Rudulf omtales ogsaa i Sagaerne
som noget sildigere ankommen til Island, og hvis dette, hvilket synes
rimeligt, er den samme som Nodulf hos Adam af Bremen^), saa
er han ogsaa kommen med Olaf fra England, og er udentvivl af
Kongen sendt til Island. Han skal have opholdt sig i nitten Aar
paa Island og havt sit Seede paa Gaarden Bs i Borgarsjorden
Al denne Virksomhed fra Olafs Side grundede sig i Iver for
Christendommen og havde, saavidt skjonnes, ingen egennyttige eller
cergjerrige Sidehensyn; den kronedes ogsaa med Held. Anderledes
forholdt det sig derimod vist nok med hans senere Strceben for at faa
Islcendingerne til at underkaste sig Norges Konge og erklcere sig skat
siyldige til ham. Men Underhandlingene i denne Hensigt mislykkedes
ogsaa fuldkommen, stjont de dreves med Forsigtighed og megen Klog«
siab fra Olafs Side. Islcendingerne bare endnu i alt for friskt
Minde Anledningen til sin Udvandring fra Norge, til at de skulde
give Slip paa den uafhcengige Selvstyrelse, som de havde dannet sig
i sit nye Hjem. Enigheden og Forbindelsen mellem Norge og Is
land blev dog ikke herved afbrudt; den blev tvertimod under Olafs
Styrelse ordnet ved en formelig Overcenskomst, hvori begge Folks
!) Sn. O. H. S. c. 58. «) Sn. 01. H. S. t. 58, 67, 87. 2) Sn. 01.
H. S. c. 133. «) Ares Sched. c. 8; Hungrvaka c. 3. ») Brem.
11. c. 94. «) Ares Sched. c. 8; Hungrv. c. 3.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
