- Project Runeberg -  Den norske Kirkes Historie under Katholicismen / Første Bind /
328

(1856-1858) [MARC] Author: Rudolf Keyser
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

328 Andet Tidsrum.
af Bergen synes at have indtaget en rolig, upartisk og mceglende
Stilling; Erkebiskop Erik stal endogsaa have varet en scerdeles
Ven af Kong Inge, skjent han ikke var gunstig stemt mod Haakon
Galin l). Denne sidste var for Tiden Birkebenernes egentlige Hoved
og den, som vel ncermest udtalte og forfegtede Sverrers Grundscetnin
ger. Heri maa man udentvivl for en Deel soge Grunden til Erkebi
sioppens mindre gunstige Stemning mod ham, skjsn! ogsaa andre Aar
sager antydes, blandt hvilke Haakons Forhold til den svenske Fru
Kristin udtrykkelig ncevnes, dog uden at der angives hvad der i dette
Forhold egentlig mishagede Erkebiskoppen 2). At noget kirkeligt Spsrgs
maal af stsrre Vigtighed afgav Stridsemne mellem de kjcempende Par
tier, eller engang ved denne Tid var paa Bane, omtales ikke i de
gamle Beretninger. Kampens Gang i det Enkelte horer folgelig ikke
hjemme i ncrrvcerende Fremstilling.
Erkebiskop Eriks Blindhed maatte naturligviis i mange Hen
seender vcere ham til Hinder i hans Embedspligters Opfyldelse. Dette
felte han selv, og derfor fattede han allerede i 1205 den Beslutning
frivillig at fratrcede Erkestolen, som han nu under megen Modgang
havde indtaget i omtrent 16 Aar, af hvilke 11) vare henledne i Land
stygtighed. Han kaldte til sin Eftermand Thorer, Gudmund Flates
Sen, Chorsbroder afOslo, som derpaa drog til Rom, hvor han
blev viet og modtog sit Pallium Erik overlevede sin Fratrcedelse
i flere Aar; endnu i 1213 ncevnes han som medvirkende ved en oftent
lig Forhandling, som senere stal omtales; men samme Aar angives
ogsaa i Annalerne som hans Dsdsaar Han havde, saavidt skjen
nes, i sin Embedstid vist sig som en ivrig Kirkens Tjener, og skjent
hierarchist sindet og handlende i Hierarchiets Aand fortjener han neppe
ganske de Bebreidelser for Overmod og Umaadeholdenhed, som stere
baade celdre og nyere Sverrers Beundrere have gjort ham. Den for
udgaaende Fremstilling vil — som jeg tror — derom boere Vidne.
Omtrent samtidig med Erkebiskop Eriks Fratredelse dede Biskop
Niaal af Stavanger enten i 1204 eller i 1207 Hans Efter
mand var Henrik, om hvis forudgaaende Stilling intet vides. Nogle
Aar forud i 1201 den 6te August var Biskop Brand Scemunds
sen af Hole ded 6) og havde samme Aar faaet til Eftermand Gud
mund Ar essen, om hvem vi senere komme til at tale.
Erkebiskop Thorer Gudmundssen siges at have vceret en
viis og venscel Mand, der evede stor Myndighed og ned megen An
l) Fornm. 8. IX. 8, 96. 2) Fornm. 8. IX. 96. 3) Fornin. 8. IX.
142; Isl. Ann. 84 (u. A. 1205). Isl. Ann. 90. °) Isl.
Ann. 84 og 86. De samme Annaler henfere underlig nok hans Ded til
begge Aar. «) Finn Joh. I. 330—335.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:29:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/krnohikath/1/0338.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free