Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
426 Andet Tidsrum.
Efter den unge Kong Haakons Dsd sluttede Erkebiskop Einar sig
til Kong Magnus med det samme inderlige Venstab, som han for
havde baaret for dennes Broder. Med den gamle Konge stod han
derimod undertiden paa en noget spendt Fod. Paa den ene Side kan
det vel hende sig, at Kongen har sundet hans Forkjcerlighed for sine
Sonner noget vidtdreven, — at han har mistcenkt Erkebiftoppen for
herunder at skjule egennyttige hierarchiste Hensigter; paa den anden
Side fandt rimeligviis Erkebistoppen sig undertiden noget indstromket
i, hvad han ansaa for sit lovlige Omraade, ved den gamle Konges
myndige Adfcerd. Haakons Vegreber om Kongedsmmets Forhold til
Landskirken havde vistnok et sterkere Anstrsg af Sverrers Grundscet
ninger, end som vel kunde hue en Erkebiskop med Einars, utvivl
somt meget kraftige, Karakter; hvorimod denne hos de unge Kon
ger, og iscrr vel hos den blide, forstandige, fredelstende Magnus, har
sporet Tilboielighed til at komme Kirkens Dnsker imsde i Alt, hvad
Tidsaanden syntes at fordre, og Kongedommets Verdighed paa nogen
Maade kunde indromme. Haakon var opvoren og havde henlevet
hele sit tidligere Liv under Forholde, der havde gjort ham det nsd
vendigt, at see Geistligheden skarpt paa Fingrene. Han havde ien
stor Deel af sin Styrelsestid maattet betragte Vifiopperne og Kirkens
Overhoveder som sin 3Ets naturlige Fiender. Han havde endelig i
den senere Tid vceret vant til at begunstiges i hoi Grad af den ro
merste Stol, iscrr af Pave Innocentius IV, endogsaa i Tilfcelde, hvor
det gjaldt Hierarchiets Sag, og hvor Biskopperne skulde synes at kunne
vente Pavens kraftige Understottelse imod Kongen for at drive sine
hierarchiste Planer igjennem. Alle disse Omstcrndigheder maatte nod
vendig samvirke til at give hans hele Styrelsesvirksomhed et vist Prcrg
af Modstrceben ligeover for Kirkens, af Tidsaanden begunstigede, Krav
paa Selvstcrndighed og Uafhcengighed af den verdslige Statsmagt.
Kirken havde paa den anden Side, endog under Haakons opmcerk
somme og iverspge Indseende, gjort saa sikkre og store Fremstridt imod
hiint Maal, at det for Tiden var vanskeligt eller snarere umuligt at
tvinge den tilbage paa dens gamle Standpunkt afUnderdanighed mod
Kongedsmmet. Dette fordrede vistnok heller ikte Haakon i fuld Ud
strcekning; saa blind for Tidens Fordring var han ingenlunde. Men
enhver Indrommelse, den vcere sig udtrykkelig eller stiltiende, frem
kaldte hos ham en vis Folelse af Uvillie, som ikke engang Overbevis
ningen om dens Nodvendighed ganske formaaede at undertrykke. Saa
ledes kan man let skjonne, at en Spending kunde opstaa mellem ham
og Erkebistop Einar, om han end hos denne erkjendte baade Hengi
venhed for Kongecetten og sandt Fcrdrelandssind.
Sterkest fremtraadte denne Spending ved Bescrttelsen af Hamars
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
