Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
452 Andet Tidsrum.
Stifter var den hellige Norbert (1122), og den havde sit Navn af
Stamklostret P rem on tre i Champagne. Medlemmerne vare Prest
munke og Ordensdragten hvid. Klosterforstanderne bencevntes deels
Prov st er, deels Abbeder og vare alle afhcengige af Abbeden af
Premontre, hos hvem de skulde indfinde sig paa visse Tider til Gene
ralkapitel. Af denne Orden fandtes tvende Klostre i Norge. Det
ene i Tunsberg var stiftet umiddelbart fra Premontre, forestodes
af en Abbed og var allerede til omkring 11W. Det andet i Drags
mark, i det ostligste Viken, blev oprettet af Kong Haakon Haakons
son ved Midten af det trettende Aarhundrede og forestodes ligeledes
af en Abbed ’).
Men baade disse sidstncevnte og alle de tidligere omtalte Kloster
ordener fordunkledes snart af de i Begyndelsen af det trettende Aar
hundrede stiftede tvende Tiggerordener (sl-ntre» lnelxlicgnte») :
Prcedikebrsdrene etter Dominicanerne og Minoriterne eller
Franciscanerne, baade ved disses Medlemmers Talrighed og ved
den Indflydelse, de vandt ikke alene i Kirken men ogsaa i det borger
lige Liv. Begge Ordener bleve, som sor er sagt, stiftede omtrent
samtidig (1215 og 1216) -) ; og da de vare byggede paa samme
Grundtanke, fik ds, uden nogen Overeenskomst mellem Stifterne, en
paafaldcnde Lighed i sin hele indre Indretning. I Modfcetning til
de aldre Klosterordeners Strcrben efter Rigdom — noget som forresten
ogsaa var ganske stridende mod den oprindelige Tanke med dem —
opstillede Tiggerordenerne som den fsrste Grundscrtning, at de, foruden
sine Boliger (domus), ingen faste Ejendomme skulde besidde, men at
deres Medlemmer stedse skulde vcere sande Tiggere, der sammen
betlede det Nodvendige for hver Dag. De stulde derhos foredrage
den rene af Paven godkjendte katholste Tro og ivrigen strcebe for dens
Udbredelse. Alt var beregnet paa at ncerme dem, saameget muligt,
til Folkets lavere Klasser og skaffe dem Indflpdelse hos disse, samt
overhovedet paa at knytte Lcegfolket til dem. Hertil sigtede den Net,
som tillagdes begge Ordeners Medlemmer: at prcedike og hore
Slriftemaal. Hertil sigtede og den nye Indretning ved dem begge,
at de udenfor sine Klostere kunde optage under Navn af sine Ordeners
Tertiariere(t6rtil>rii «ti. Dominiei, Bli. I^rgncisei) alle de Lcegfolk, som
maatte snske sig deelagtiggjorte i Ordenernes Velsignelse og Fordele,
uden at de saaledes optagne behovede at aflcegge noget Klosterlsfte
eller i nogensonchelst Maade forandre sin borgerlige eller huslige
Stilling; de vare kun forpligtede til, hver i sin Kreds efter Evne at
virke for Ordenen og forresten adlyde dennes Foresatte. Med Hen-
l) Be,-. r. v. IV. 418, 419; Langes Klosth. 78—83, 681—690, 719—728.
2) S. o. f. S. 410.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
