Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
461
Den norsse Kirkes Ecrrrettigheder.
5. Kirkens Fritagelse for verdslige Statsbyrder
fandt fremdeles Sted i samme Udstrcrkning som i foregaaende Tids
rum. Men neppe var dette nu lcrnger fyldestgjorende for Kirkens
hsiere Foresatte, der gjerne maatte enste Ledingsftiheden udstrakt til
alle de mange Geistlige og Verdslige, de holdt i sin Tjeneste, og til
hvilke denne Frihed ester Loven ikke strakte sig. Paa den anden Side
betragtede Kongedommet med stjceve Vine den norske Kirkes allerede
betydelige og stedse vorende Formue, af hvilken intet Bidrag ydedes
til Statens Viemed, og som det gjerne onskede paa en eller anden
Maade at ste beskattet til sin egen Fordeel, saameget heller, som det
saa, at den romerste Stol, at Paverne nu begyndte at statlcrgge den
paa flere Maader, som det hed, til den almindelige Kirkes Bedste.
Vi have seet, at det for enkelt Tilfoelde, hvor ChristendoMmens Fremme
kunde vaastydes, lpkkedes Kong Haakon Haakonsson gjennem Paven
at udvirke Bidrag af Kirkens Indtcrgter ’). Men til at gjore disse
Bidrag stadige og faste, til at overfsre dem paa Kirkens rorlige og
urorlige Formue, dertil gav endnu Landslovens Bestemmelser om
Skattepdelsen i Almindelighed ingen Anledning. Men ogsaa i denne
Henseende var en stor Forandring i Gjcere, hvilken det var det fsl
gende Tidsrum forbeholdt at ste istandbragt, og som afgav en Tilvert
til de allerede fer omtalte Tvistens Emner mellem Stat og Kirke.
Opfatte vi nu endelig i et kort Overblik den norske Kirkes Til
stand under det Tidsrum, vi nu forlade, saa sinde vi den at udfolde
et kraftigt Liv og en mangesidig Virksomhet». I Ordningen af sin
indre Styrelse og af sit Embedsvoesen gjor den Kjcempestridt fremad.
Dens Indflydelse spores i alle Retninger: i Samfundsordenens Ud
vikling, — i Sedernes Formildelse og Afslibning, navnligen i Vikingeli
vets og Trceldommens Forsvinden, — i de fredelige Nceringsveies
Udvidelse og Opblomstren, — i den aandelige Dannelses Ovsving, ikke
alene ved Fremdragning og Frugtbargjsrelse af Nordmoendenes ejen
dommelige Kundstaber, Erfaringer og Aandsfrembringelser, men ogsaa
ved Velcrring hentet fra Üblandet og Tilegnelse af almindelig euro
pceifi Videnstabelighed og Kunst. Den norske Kirkes Selvstcrndighed
grundes fastere og fastere deels gjennem dens Indretninger, deels gjen
nem dens allerede store Formue, til hvis stadige Forsgelse Loven fra
1152 om Gaver og Testamenter aabnede vide Udsigter -). Men ved
Siden heraf mcrrke vi ogsaa let Brost og Mangler at fremtrcrde ved
Kirken, som tidligere ei fandtes eller i det mindste ei saa sterkt aaben
barede sig. Dens Higen og Tragten vender sig oiensynligen meer og
meer mod verdslig Glands og Magt og Hsihed, hvorved dens rette
Maal, Christendommens Fremme, om just ikke strar tabes af Sigte,
1) S. o. f. S. 389. «) S. o. f. S. 225.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
