Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
23
Den bergenske Overeenskomst trcrder ikke i Kraft.
ene af Kongen, den anden af Erkebiskoppen, hvilke igjen, hvis de ei
kunde blive enige, skulde have Myndighet» til at tilkalde en tredie,
hvorpaa den Forklaring skulde gjelde, som alle tre eller tvendc af dem
afgave. — Endelig 3) Dersom det af en eller anden gpldig Grund
skulde blive nodvendigt at bestikke Formyndere eller Kuratorer for Nor
ges Konge, og dette skulde stee ved Valg, da skulde Erkebistoppen og
hans Efterfslgere i dette Valg have den ferste Stemme (uniegm ot
primam vocoin ?) ’). I dette Forbehold i den pavelige Stadfestelse kan
man ikke vel andet end ste en Virkning af Erkebiskop Jons Indskydelser.
Efter «drettet Erinde lagde de norske Udsendinge Hjemveien over
Paris. Den franske Konge, Philip den tredie, der gjerne vilde vise
Kong Magnus en Opmcerksomhed, greb denne Leilighed og oversendte
ham med Erkebiskoppen et Stykke af Christi Tornekrone, en efter den
Tids Tro meget kostelig Relikvie. Erkebiskop lon kom i October
Maaned 1274 tilbage til Norge; den medbragte Relikvie blev modta
gen i Bergen, og den 9de November, Dagen for dens hsitidelige
Hensettelse i det kongelige Kapel,Apostel-Kirken, blev siden hoitidelig
holdt som en kirkelig Festdag 2).
For at den bergenske Overeenskomst kunde trede i fuld Kraft,
stulde nu Kongen vedtage og stadfceste de af Paven tilfsiede Artikler.
Den fsrste og den tredie af disse kunde imidlertid, som let begribeligt,
ikke smage Kongen og Lendermendene i hans Naad. Den fsrste
maatte jo spnes at holde Nidaros’s Kirke en Adgang aaben til atter
ved given Leilighed at faa sit Krav paa Kongedsmmets Underkastelse
draget frem for Dagens Lys; og dette Krav vilde Kong Magnus, i
Gjengjeld for Indrsmmelserne fra sin Side, eengang for alle have
erklceret paa den bestemteste Maade for dedt og magteslsst. Den
tredie Artikel omstyrtede aabenbart Norges Lendermcends gamle, ved
Sedvane hevdede Ret, som Kongedsmmets selvskrevne Raadgivere,
ogsaa at fere Rigsstyrelsen i Kongens Navn, naar denne var min
dreaarig eller ude af Stand til selv at fere den. Der blev heller
intet af den forlangte Vedtagelse fra Kongens Side ; og da denne med
Rette kunde paastaa, at Overeenskomsten, i den Form, hvori den var
afstuttet, ikke havde vundet Pavens Stadfestelse, saa var den derved,
ifelge Slutningsbestemmelsen i samme, igjen hevet, og begge Parter satte
tilbage i den Stilling, hvori de befandt sig fsr dens Afsiuttelse. Saa
ledes synes Sagen virkelig fra Kongens Side at have veret opfattet,
og Erkebiskoppen kunde ikke herimod gjere nogen grundet Indsigelse, skjent
denne Vending vistnok ikke var stemmende med hans Dnske og Haab.
Vegge Magter stode da atter i det gamle spendte Forhold.
l) N. g. L. 11. 455—457. 2) IZI. Ann. 144; Vp. Årnes S, c. 14; loi-s.
liist. ssui-v. IV. 359.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
