Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26 Tredie Tidsrum.
var i denne Henseende en blot Gjenlyd af de norskes. Man ster
imidlertid ogsaa, at Kong Magnus har havt en ny Forening i Sigte,
og at han kun bctragtede den ncervcrrende Spending mellem sig og
Erkebiskoppen som forbigaaende. Man har saalcdcs gansie vist i Ls
bet af Aarene 1275 og 1276 atter gjensidige» namnet sig hinanden,
om end Tilnærmelsen gik noget langsomt. Kongen har stundet ester
en Afgjsrelsc og har intet havt imod en ny Forening bygget paa
samme Grundlag som den bergenske; og Erkebistopften har rimeligviis
indseet, at den fredelige, godmodige og gudfrygtige Magnus’s Nigs
styrelse var den rette Tid til at faa en Forening bragt istand, hvori
mod en saadan, hvis han faldt fra, vilde henskydes i det Uvisse. Er
kebistoppen har derfor troet at burde give Slip paa de pavelige For
dringer, til hvilke han dog selv utvivlsomt- havde givet Anledning, og
som havde voeret Anstodsstenen, paa hvilken den aldre Forenings Stad
festelse var strandet. Han kunde dette saameget bedre, efterat Pave
Gregor X, der havde udtalt hine Fordringer, var dod den 10de Ja
nuar 1276. Med en saadan Stemning fra begge Sider kunde en ny
Forening ikke mode scrrdeles store Vansteligheder, og den kom ogsaa
virkelig i Stand.
Dette sieede om Sommeren 1277 i Tunsberg, som det lader
paa et blandet verdsligt og geistligt Hovdingemsve, ved hvilket for
uden Kongen og Erkebiffoppen tyende af Norges Bisiopper, Andreas
af Oslo og Arne af Stavanger (Bergens og Hamars Bistopsstole
stode dengang ledige), Vefuldmoegtigede fra Nidaros’s og de svrige
norske Kathedralkirkers Kapitler, samt flere af Rigets Lendermand
vare tilstede. Her blev da en Forening affluttet mellem Kongedsmmet
og Kirken, hvilken har faaet Navn ester Stedet hvor den afstuttedes:
den tunsbergske Forening, men i den aldre Tid almindelig blot
bencevntes: compositto, eller paa Norsk: L^ttai-Ferg (Forliget). I alt
Vcesentligt er denne stcmmende med den tidligere, i Vergen afstuttede, for
storste Delen endog ordlydende; dog vil man ved nsie Sammenligning
mellem begge Dokumenter sinde enkelte Afvigelser, som fortjene at
mcerkes.
I den historiske Indledning til ncervcerende Forming, hvor Ho
vedtvistepunkterne i Almindelighed opstilles, er ikke Tale om nogen
Henvendelse fra Erkebistoppens Side til Paven eller til noget Con
cilium, ei heller ncevnes med et eneste Ord den tidligere Forening til
Bergen. Der tales blot om Erkebiskoppens Anker og Kongens Ind
vendinger imod samme; hvorpaa der siges, at Erkebiskoppen, — der
paa den ene Side ikke udcn Samvittighedsstrupel kunde lade sine
Fordringer falde, og paa den anden Side ved at fremholde dem kunde
nekke en farlig Strid mellem Kongedsmmet og Kirken —, har henvendt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
