Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
219
Spending mellem Drotftten og Blfiopperne.
i Marts 1325 ’), samt endelig paa et lignende i Vergen, maasieeog
saa i Viken. Men paa alle har han modt Indsigelse fra Geistlighe
dens Side. Biskop Audfinn af Bergen, der efter Erlings Indscettelse
til Rigets Formand synes at have siuttet sig ncermere til Hertuginde
Ingebjergs Parti, var hans starpeste Modstander. Erkebisiop Eilif
derimod spnes, ledet af fcedrenelandssindede Hensyn, at have vceret
meer villig til at imedekomme Drotsetens Forlangende, da denne gjen
ta gende skriftlig henvendte sig til ham i denne Sag, i hvilken Drot
seten forresten ganske vist underststtedes af Raadets verdslige Med
lemmer 2).
Der fandt paa denne Tid en liden Spending Sted mellem Erke
biffovpen og Biskop Audfinn. Anledningen var Tiendeforhold. En
Knar (et stort Handelsfkib) kom fra Grenland til Bergen med Lad
ning af grenlandske Varer. Audsinn fordrede Tiende af Kjsbmcen
dene; men nogle af disse, som det lader de fornemste, havde hjemme
i Throndhjem, og paastode, at de der havde at betale Tienden. Audfinn
stod paa sin formeentlige Ret, opbar Tienden, men viste dog Erkebi
stoppen den Opmcerksomhed at lade den henligge i Erkebiskoppens
Gaard i Bergen til videre Opgjor og tilskrev ham herom den 24de
Juli 1325 3). Erkebifiovpen paastod i sit Svar af ste August samme
Aar, at Tiendeydelsen skulde rette sig efter Sogneforhold og Vinter
sidden, at Thrsnderne, som fore paa Grenland, ifslge gammel Skik,
havde tiendet til Erkebistoppen og hans Prester, og at deres Gods
ogsaa, saavidt han vidste, havde sin Oprindelse og Tilvert fra Thrond
hjem. Han udtrykte sig forresten med meget Maadehold og takkede
endog Biftoppen for den Opmcerksomhed han havde viist ved at hen
legge Tienden i Erkebiskoppens Gaard til ncermere Opgjer Man
horer ikke videre til denne Sag, og rimeligvis er den bleven bilagt i
Mindelighed. Den forhindrede heller ikke, at Erkebistoppen i Slut
ningen af 1325, som det lader fortrinsviis, henvendte sig til Biskop
Audsinn om hans Raad og Hjcelp med Hensyn til Drotsetcns For
langende.
Audfinns Svar fra Begyndelsen af 1326 kaster meget Lys baade
over hans egne Tanker om Sagen og over de davcerende norske For
hold i det Hele. Han og hans Chorsbrsdre — siger han — tro, at
der, paa Grund af det Uaar, som nogen Tid har hvilet over hans
Bistopsdemme, og som rammer Geistligheden ei mindre end Lcegfolket,
ingen Hjcelp fra dets Geistlighet» kan ventes til noget Krigsudbud;
saa meget mindre, som den Tiende, Paven selv har paalagt, ikke uden
’) N. Dlpl. 111. 134. «) Se Vp. Audsinns Brev til Erkebisioppen fra Begyn-
delsen af 1326 (Sml. 550—553), hvilket strar ncermere sial omtales. ’) Sml.
V. 547. «) Sml. V. 548—550.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
