Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
271
Misnpie i Norge med Rigsftyrelsen,
der lededes af en famlende Haand, stedse kun bleve halv gjennemfsrte,
og derfor nsdvendig maatte strande. Heri aabenbarede sig mcer og
meer Magnus’s Mangel paa Styrerkraft og Bestemthed. Det er klart,
at han med en vis Ihcerdighed holdt paa den udstrakte Kongedem
mets Myndighed, som i Norge baade Lov og Folkemening tilkjendte
ham; men han forstod ikke at benytte den til at indfere nogen stadig
Styrelsesorden. At han ikke — hvad man i Norge i 1336 mest
synes at have snstet — opgav Sveriges Krone og Rige for ganske at
offre sig til Norge, det kan af flere Grunde undstyldes. Han vilde
nemlig paa den Maade ikke alene have sluppet sig af Hcender en
Magt, som det maatte smigre hans Forfcengelighed at eje, men han
vilde ogsaa ligefrem have sveget sin Forvligtelse mod hiint Rige, som
dog ved Valg havde betroet sit Kongedsmme til ham, medens han
endnu var et Barn, som endog havde i sin Tid mod Tro og Love opoffret
Kongessnnen Magnus Birgersssn for atsikkre Magnus Eriksssn Kronen
Men stod han fast paa at beholde begge Niger, saa maatte han ogsaa
ssrge for, at Norges billige Krav paa en ordentlig Styrelse bleve ov
fyldte. Dette ventede man, som det lader, forgjceves under Kongens
Ophold i Norge i 1337—1338 ; han forlod igjen Riget uden at have
foiet nogen Foranstaltninger for Rigsstyrelsen under sin Fravcerelse.
Men havde man hidtil baaret over med Magnus’s Baklen og
Raadvildhed med Hensyn til Rigsstyrelsens Ordning, saa gav sig nu
endelig det ulmende Misnsie Luft, og det netop paa en Tid, da det
var uroligt baade i Sverige og Skaane^). Der var et Parti blandt
de norske verdslige Hsvdinger, der synes at have i Stilhed noeret den
samme Aand, som lod sig tilsyne i Urolighederne i 1333; og dette
Parti satte sig nu i Bevagelse baade med Ord og Handling. Som
dets Hovedmcend optraadte atter begge Hafthorsssnnerne, lon
og Sigurd, den sidstncevnte yngre Broder udentvivl virksomst, og
ved Siden af dem Brsdrene Ivar og Finn Dgmundsssnner.
Erling Vidkunsssn synes derimod denne Gang at have holdt sig tilbage;
men hans Son, den unge Bjarne Erling s son, der ellers var
Kongen meget hengiven, Mede sig paa de Misfornsiedes Side, dog
rimeligviis mest for ved sin personlige Indsiydelse hos Kongen at
virke til Fred. Man seer ogsaa at Biskop Haakon af Bergen,
hvis oprigtige Velvillie for Kongen fremlyser af alle hans Breve,
ikke misbilligede Bjarnes Virksomhed, men anbefalede ham Klogfiab
og at have sin hcederlige Slegts 3Ere for Vie I Slutningen af
’) S. o. f. 11. 190. ’) I Brev af 15de Mai 1338 fra Bisiop Haakon til
Hr Erling Vidkunssen siger Bifioppen, at han fra Bisioppen af Hamar har
faaet sikker Underretning om, at det staar meget ilde til i Sverige og end
vcerre i Skaane." Sml. V. 117. 2) Sml. V. 133.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
