Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
306 Tredic Tidsrum.
pat (cwcanus larl)3tenßiß), det apostolisie Scedes Nuntius i Danmark,
Sverige og Norge, og hans Fuldmcegtige for sidstncevnte Riges Ved
kommende, Arnulf, Abbed af Hoveds, og Ingjald, Munk i samme
Kloster. De fordrede Pavetienden, under Trudsel af kirkelig Straf,
ligesaavel af Bestyrerne for de kongelige Kapeller, som af andre med
Beneficier udstyrede Klerker. Kapelforftanderne besvcerede sig herover
for Kongen og denne henvendte sig igjen fsrst mundtlig til Erkebiskop
pen samt Biskoppernc af Oslo og Hamar med sin Anke, siden til Ind
samlerne med en skriftlig Forestilling, udstcrdt paa Baahus Slot den
13de April 1349. Heri paastod han, at det pavelige Mandat kun
angik Indtcegterne af reenkirkelige Beneficier og ikke vedkom de kon
gelige Kapeller. Disse vare stiftede af Kongens Forfcedre, og de
Indtcegter, som de ved dem ansatte Klerker node, vare kun at ansee
som en Lon for deres Tjeneste, anviist af Kongen efter hans Godtbe
findende, i det nemlig den egentlige Ejendomsret til Kapellernes Gods
var Kongen og Norges Riges Krone forbeholdt, ligesom Valget af
deres Prcelater og Provster tilhorte Kongen. Derfor har han udtryk
keligen forbudt alle Provster og Klerker ved sine Kapeller, under Straf
af Verdigheds og Indtcegts Fortabelse, at betale den omhandlede Ti
ende og derved gjsre Kapellerne statstyldige, da han ligesom hans For
foedre vil have dem frie for al saadan Skat. Han bad Indsamlerne
at lade alt Krav i denne Henseende fare, og agte den norske Krones
Rettigheder og Friheder; han ventede, at det apostoliske Scrde i saa
Maade vilde imodekomme hans Ynske, hvortil han som en lydig Son
vilde gjore sig fortjent ’).
Man maa vel antage, at Kong Magnus i denne sin Indsigelse
har fulgt celdre Erempler fra sin Morfaders, Kong Haakons, og fra
Formynderstyrelsens Tid. Hvorvidt Forestillingen har frugtet, vides
ikke; men til nogen sterre Uenighed med Kurien kom det sikkert ikke
denne Gang. Man sinder nemlig, at Pavens Sendebud omkring
denne Tid eller lidt senere har tilstaaet Kong Magnus et betydeligt
Laan af de i hans Niger faldende apostoliske Indtcrgter til Hjcelp i
Krigen mod Russerne ; og det vidner om, at det venskabelige For
hold mellem Kongen og Kurien, trods hins Anker over Kapellernes
uretmcrssige Beskatning, er blevet uforstyrret for det forste.
Kong Magnus var som sagt ved denne Tid kommen i en ny
Krig med Russerne, hvilken saameget meer havde Krav paa det apo
stolisie Scedes Understottelse, som Magnus skal have begyndt den til
deels i Haab om at christne Folket i Rusland", det vil sige: tvinge
dem under Pavens kirkelige Overherredomme. Det var Magnus’s
’) Orig. Perg. A. M. Sml. lnsc. 53 No. 11. ’) Lagerbr. 111. 393; Suhm
D. H. Xlll. 800.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
