- Project Runeberg -  Den norske Kirkes Historie under Katholicismen / Andet Bind /
512

(1856-1858) [MARC] Author: Rudolf Keyser
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

512 Fjerde TidSrum.
Det fremlyser af den hele Forhandling, at det norske Raad langt
fra ikke har faret frem med Haardhed og Trudsler mod den oprorfie
Almue og dens Hevdinger; tvertimod har det i Hovedsagen givet den
Ret i dens Klager og gaaet i kraftig Forbsn for dens Anferer, hvis
Skyld det saaledes efter al Rimelighed ikke har sundet i nogen over
vctttes Grad stor. Raadets Fremfcerd viser baade Mildhed og Klog
siab og Fcrdrenelandssind. Erkebiskop Aslak og Hr. Endride Erlends
ssn have efter alt Udseende varet Forhandlingernes egentlige Ledere;
og begge disse Mcend have undentvivl i Ncrrheoen og med Opmcrrk
somhed betragtet Urolighederne i Sverige og af dem lcert, hvilke übe
regnelige Ulykker en Folkeopstand, forbunden med indre Splid mellem
de styrende Hevdinger, kunde paafsre et Land. Forliget til Oslo
var hcederligt for begge de underhandlende Parter og indeholdt i Grun
den heller intet, som kunde vcere i mcrrkelig Grad stedende for Kon
gens sEre. Det skulde vcere den Strafisshed og de Fordele, der for
dredes for Opstandens Hsvedsmand; men dette var dog for übety
deligt at regne i Sammenligning med, hvad Kongen allerede tidligere
havde seet sig nsdsaget til at indrsmme Anfsrerne for Opstanden i
Sverige. Det norske Naad har ligesaavel som Almuen folt Lands
styrelsens Brsst, og man er fra begge Sider kommet hinanden imsde
for i LErbsdighed at forestaa Kongen de snftelige Forandringer.
Hvorledes Erik har optaget Forslaget, eller om han har gjort noget Al
vorligt for at bringe det i Udsvelse, videtz ikke. Det vårede endnu
en Stund, for han befiikkede en Drotsetc for Norge; og dog var dette
udentvivl en af de Fordringer, som lettest og snarest lod sig opfylde.
Eriks Stilling i de tyende svrige Niger var nu bleven saa indviklet
og saa farlig, at han ei ret vidste hvad han siulde gribe til; og i sin
Raadvildhed lod han helst alt gaa sin fkjceve Gang, saameget mere,
som den Tanke vel allerede var kommen til en vis Modenhed hos
ham, at overgive sine Riger og kun ssrge for sin egen Ro. Under
disse uheldige Omstcendigheder har han rimeligvis ikke med noget syn
derligt Alvor antaget sig Nordmcendenes Klager og Forestillinger,
skjent’ disse i Grunden aandede en sterre Forsonlighed og Hengiven
hed for hans Person, end han paa den Tid sporede hos sine Under
saatter i Sverige og Danmark.
Amund Sigurdsssn forfvinder efter Forliget til Oslo af Histo
rien, og hans senere Skjebne kjendes ikke. Men derved at han ned
lagde Vaaben tilveiebragtes ikke strar en fuldkommen Rolighed i det
sydlige Norge. Opscetsig Negtelse af Skat samt betydelige Volds
handlinger fra Almuens Side mod visse Stormcend, der dog ikke sy
nes at have vcrret Udlcendinger, fortsattes i flere Bygdelag. Iscer
vare Thelerne og i det Hele Almuen i Skidasyssel lcenge i Oprsr,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:29:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/krnohikath/2/0522.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free