Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
591
Henrik Krummedike og Knut Alfsftn. Dennes Drab.
fra det norske Raads Side, eller har handlet efter Tilskyndelse fra
enkelte af dettes Medlemmer, eller om han har gaaet sin egen Vei,
stolende paa sin personlige Indflydelse i Norge, hvilken han har troet
vilde scette ham i Stand til senere at forsvare det gjorte Skridt, —
derom ere vi uvidende. Men vift er det, at han iEg en stab a f
norsk Raadsmedlem deeltog i de misnsiede svenske Herrers For
handlinger i Vadstena i August og September Maaned 1501, og at
disse Herrer derfor i sine Klagebreve af Iste August og 27de Sep
tember kalde sig Sveriges og Norges Raad. I det sidstnccvnte
Brev findes endog en egen Artikel, hvori Knut Alfsssn siger sig at
have klaget for Kongen og Rigets Naad over den Uret og Overvold,
som ham og Norges Indbyggere af Hr. Henrik Krummedike og flere
navngivne Mcrnd var tilfoiet, og dagligen tilfsies af Kong Hans’s
Embedsmcrnd, Rigets og hans hadskeste Fiender, uden at
der dog gjordes ham Lov eller Ret paa bans Kcrremaal ’). Alle
rede i Forveien havde Hr. Knut tilsendt Kongen sit Undsigelsesbrev,
hvilket gjorde, at Kongen fsr 9de September have erklcrret ham for
at have forbrudt sit Len og tillige budet sine Embedsmcrnd i Norge
at lcegge hans Arvegods under Kronen
I Slutningen af 1501 brsd Opstanden ud i Sverige under
Steen Stures Anfsrsel, og efter Overlceg med ham, som det lader,
drog nu Knut Alfsssn til Norge for ogsaa at reise dette Rige mod
Kongen. Det lykkedes ham med en Deel af det sydsstlige Norge, hvor
Akershus synes at verre forblevet i hans Hcrnder, og hvor han, trods
Bondeoplsbet mod ham i 1498, maa have havt stort Tilhang blandt
Almuen. Ogsaa i det norste Raad har han utvivlsomt havt Venner,
om end disse ikke vovede aabenbare at erklcere sig for ham; og deraf
har vistnok Raadets Uvirksomhet, reist sig, hvorover Kongen undrer
sig og klager i et Brev til Henrik Krummedike af 28de Oktober 1501,
og som han senere synes at have villet overvinde ved at tilskrive i
Januar Maaned 1502 Raadet og Lagmcendene baade Nordenfjcelds
og Ssndenfjcelds, at de skulde dsmme efter Norges Lov, hvad Ret
Kongen, paa Norges Krones Vegne, kunde have til Knut Alfsssns
Gods for den Utrostab, denne havde vist 3). Man seer alligevel intet
Spor til at Raadet har rsrt sig for Kongens Sag, og Knut Alfs
son indtog i Begyndelsen af 1502 en virkelig truende Stilling. An
fsrerne for Kongens Tilhcengere Henrik Krummedike, Hsvedsmand
paa Baahus, og Mathias Olafsssn, Hsvedsmand i Tunsberg, kunde
med de Folk, de selv havde, og med Udbudet af sine Len intet af
gjsrende «drette mod ham. Knut spillede Mester paa Oplandene.
’) Hadorf 11. 375, 379, 384. ’) Dansie Mag. 3die Rekke 11. 38. 2) Dan-
sie Mag. 3die Rekke 11. 9, 39, 42.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
