- Project Runeberg -  Den norske Kirkes Historie under Katholicismen / Andet Bind /
726

(1856-1858) [MARC] Author: Rudolf Keyser
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

726 Fjerde TldSrum, v-
som Kongen selv personligen var tilstede, og hvao de indvilge og sam
tykke stal vcere fast, som han selv havde besluttet det. Han vilde, holde
alle Nordmcrnd ved Norges Lov og Ret, og i alle Maader skikke sig
mod dem som en christen, trofast, cerlig Konge bor gjsre mod sine
kjerre tro Undersaatter" ’). Der er noget listigt indsmigrende i denne
Tone, der mcerkelig sijelner sig fra den mere strenge og barske i de
fleste af Kristians Opfordringcr og Breve fra denne Tid. Begge
Konger ere heri sin Karakter tro.
Faa Dage efter Udstedelsen af dette Opraab gik Flaaden den
2den Mai under Segl fra Kjsbenhavn, og allerede den 7de samme
Maaned lsb den md for Oslo. Kristian opbrcendte strar efter sin
Leir, trak sig md i Byen og forstandsede sig der, saa at Fienden havde
vansteligt for at angribe ham. Men den 10de Mai om Aftenen satte
de Ild paa Byens Ssboder, hvilke afbrcendte om Natten tilligemed
alle de Skibe, store og smaa, som laa ved Byen. Hermed havde dog
ogsaa Krigsforetagenderne paa denne Kant saagodt som Ende. Thi
den 12te Mai aabnede Kristian Underhandlinger og Fiendtlighederne
standsede ved Oslo
Men til samme Tid omtrent som de ophsrte her, begyndte de
paa en anden Kant af Landet. Det var Kong Fredriks store Lykke
under denne Krig, at han ved dens Begyndelse havde i sine Hcrnder
Norges tre vigtigste Slotte, Baahus, Akershus 0A Bergenhus, og at
hans Hsvedsmomd her vare paalidelige og dygtige Mcrnd, Klaus
Bilde, Mogens Gyldenstjerne og Esge Bilde, der havde Evne som
Villie til at holde dem mod Kristian. Esge Bilde sad tryg paa Ber
genhus, som nu var vel befcrstet. Han havde den usle Biskop Olaf,
der forresten ingen Mine havde gjort til at trcede’paa Kristians Side,
ganske i sin Magt. Han kunde endelig stole paa Tydskerne paa Bryg
gen, efterdi Hansestcrderne vare Kong Fredriks Forbundne. Bergen
var saaledes for det forste istand til at yde alle dem af Frcdriks Til
hangere, som kunde naa did, et sikkert Tilflugtssted og kunde senere
tjene til et bekvemt Udgangspunkt for et Angreb paa Kristians Parti
nordenfjoelds.
Et saadant Angreb kom ogsaa istand, da Otte Stigsssn, en danff
Herre i Fredriks Tjeneste, kom derhen som det lader i Mai Maaned med
Forsterkning fra Danmark. Han, i Forening med Esge Bildes Fo
ged, den danske Adelsmand Thord Roed, og Nils Klausssn, Lagmand
i Stavanger, drog med tre Skibe nordefter, brandskattede Throndhjems
Len, broendte to af Erkebistoppens Gaarde, ja fatte sig i Besiddelse
af selve Nidaros By, hvor de afbrcendte Viskopsgaarden, og ved
!) Sml. 11. 230-233; jfr. Hvitf. Fr. l. u. 1532 (Kv.-Udg. 289). ») Hvitf
Fredr. i. u. 1532 (Kv.-Udg. 282).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:29:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/krnohikath/2/0736.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free