Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
730 Fjerde Tidsrum.
stian efter dens Affluttelse, havde tilladt sig. Det bestemtes, at Kri
stian skulde scrttes fast paa Ssnderborg Slot. Den svegne Konge,
som i fem Dage var forbleven paa Skibet nnder det loine Paasiud,
at Kong Fredrik ikke var tilstede i Kjsbenhavn, blev endelig den 30te
Juli fort afsted til Slesvig, som det hed sig, for at msdes med Fre
drik i Flensborg ; og han merkede ikke, at han var bedragen, for han
saa Skibet styre lige paa hans Fengsel. Hans Fangenstab og Dsd
have vi allerede ovenfor omtalt.
Krigen, som Kristian havde vakt i Norge, var nu endt. Riget
havde vundet det ved den, at Viken var kommen ud af de Svenskes
Hcender og tilbage til Norge, mcd hvilket hint Landfkab nu i lang
Tid blev forenet. Men tvivlsomt er det, om denne ene Fordeel kunde
antagcs at opveie de store Opoffrelser Riget havde gjort for Kristian,
og de Ulykker, Krigen havde paafsrt flere Landsdeles Indbyggere.
Mange glimrende Forhaabninger, byggede paa Kristians Tilbagekomst,
laa nu nedslagne; og mest gjelder dette om de Geistliges, som havde
offret sig til hans Sag. Hvorvidt disse Forhaabninger vare fornuf
tige og berettigede, og hvorvidt Kristians Seier vilde have fyldestgjort
dem, derom kan man rigtignok hoieligen tvivle. Man maa tvivle
om hans grundige Omvendelse, om hans af Naturen egenraadige,
grumme og mistenksomme Sindelag virkelig i Modgangens Skole var
blevet til Vunds forandret, saaledes at han nu vilde have optraadt
som en mild og kjcerlig Styrer, opoffret for sit Folks Vel. Man
maa nesten end mere tvivle om, at Bisiopperne i ham vilde have
sundet den Stette for sin Magt, for den gamle Kirkeorden og for den
romerske Lere, som de ventede sig; — Kristian var dog nok, trods
den offentlige Afsvcergelse af sine kjetterske Meninger, i Hjertet frem
deles en Tilhcenger af Luthers Loere og af en Kirkereformation i dens
Aand. Hans Åttringer ved de sidste Underhandlinger synes i det mindste
ideligen at rsbe den luthersk-evangeliste Leres Bekjender. Men hvor
ledes end dette kan have veret, — Forhaabningerne vare utvivlsomt
tilstede, da man med aabne Arme modtog ham, og de vare tilintet?
gjorte, da hans Foretagende saa ganske var mislykkets. Alene Efter
regningen fra Seierherrernes Side med de Overvundne stod tilbage,
og dens Udfald var uvist.
Ifslge Overenskomsten af Iste Juli stuld e vistnok al saadan Ef
terregning bortfalde; men denne Overenskomst forkastede, som vi have
seet, Kong Fredrik og det danske Nigsraad. I dens Betingelser var
altsaa i Grunden, fra den Stund, ingen Beskyttelse at soge for Kri
stians Tilhengere. Men Omstendighederne fsiede sig saa heldigt for
Erkebistoppen og Kristians svrige Venner nordenfjcelds, at Overenskom
sten dog kom dem tilgode.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
