- Project Runeberg -  Den norske Kirkes Historie under Katholicismen / Andet Bind /
842

(1856-1858) [MARC] Author: Rudolf Keyser
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

842 Fjerde TidSrum
forslagen og derhos smidig Mand, som vel var stikket til at spille en
virksom Rolle i en oprsrt Tid, og det ikke mindre med hemmelige Renker
end med aabenbare Voldshandlinger. Han var, som det lader, Befa
lingsmand paa den lille Flaade, som i 1537 bragte Erkebistop
pen til Nederlandene. I det selgende Aar, efterat Erkebistovpen var
dsd, optraadte han ffendtlig mod Danmark som Forer af et eller flere
Kaperstibe, og gjorde et Angreb paa Helgoland, hvilket dog blev uden
videre Felger ’). Dette Foretagende gav imidlertid Anledning til at
Kristian 111 ved Brev fra Odense af 15de September 1538 anklagede
ham hos Amsterdams Borgemestere og Naad for Sorsveri og fordrede
ham paagreben og afstraffet ifslge en Artikel i Overenskomsten til
Bryssel 2). Denne Fordring synes dog ikke at vare bleven tågen til
Folge, eller i ethvert Fald ikke at have bragt nogen stor Ulykke over
Kristoffer. Thi et Par Aar senere finde vi ham i Danmark og i
Kong Kristians Naade, idet denne i 1543 benyttede sig af hans Raad
ved et Sotog til Nederlandene, som Magnus Gyldenstjerne anfsrte
I 1551 var han endog med blandt Anfsrerne for den Flaade, som
Kong Kristian sendte til Island for at dcemve de Uroligheder, Biskop
lon Aresson der havde vakt, hvilke senere stulle omtales Man
’, at hans Klogstab og Smidighet» maa have erhvervet ham Kon
s Tilgivelse ja endogsaa Tillid. En Datter af ham var Anna,
almindelig kaldet Anna Thronds. Hun var ved 1560 eller noget efter
gift med den bekjendte skotske Herre, Jarlen af Bothwel, der siden,
efter at have forladt hende, egtede Maria Stuart, Dronning af Skot
land. Denne Annas Forbindelse med Bothwel var Grunden til, at
hun senere kaldtes: Skottefruen 6).
Den saa ofte omtalte Fru Ingerd Ottesdatter (Romer), Hr.
Nils Henrikssons Enke, overlevede Erkebiskop Olaf i mange Aar.
Hun nod Fordeel af Reformationen derved at hun tilsidst i 1541 fik
Reins Nonnekloster, som Erkebiskop Olaf lamge havde gjort hende
stridigt, til Forlening paa Livstid Hun druknede i 1555 paa en
Reise. Hendes Eldste Datter Margreta, Hr. Vincentius Lunges Enke,
egtede siden den danske Adelsmand Jens Splid. Elina, gift med Hr.
Nils Lykke, var, som for er sagt, dsd allerede i 1532 ?). For at
skaffe hendes Born den Arv efter deres Fader, som Erkebiskop Olaf
havde fort af Landet, viste Fru Ingerd sig meget virksom i Aarene
1538 og 1539, men, som det lader, uden Nytte. Fru Ingerds tredie
Datter, Anna, var, som tidligere fortalt, gift med den danske Ridder
i) Krag og Stef, 1. 192. 2) Knstians Brev i det belgiske Rigsarch. efter
Langes Afssr. «) Krag og Stef. l. 263—265. *) Smst. 353. °) Norstt
Maanedssirift af Munch, 3bie B. 436—438. «) S. o. f. li. 706—70? ;
Lange, KIH. 2den Mg. 252. S. o. f. 11. 750.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:29:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/krnohikath/2/0852.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free