- Project Runeberg -  Norges Historie / Første Bind /
167

(1866-1870) [MARC] [MARC] Author: Rudolf Keyser With: Oluf Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

167
Vikingetogene «denfor Norden. -.
deels ved Folkefcerd af deres egen Stamme, deels ved tydste
Folkefcerd hindrede fra at vige tilbage mod Syden eller
Dsten. Saxer og Vender stode saaledes nu som en fast
Muur mod Nordgermanernes videre Udbredelse mod Syden;
de vare nodsagede til med al sin naturlige Kraft og Ud«
holdenhed at forsvare sine Enemerker, hvis de ei vilde gaa
ganske under og hjemfalde til Udryddelse eller Trceldom.
Vi see her Grunden til, at den nordgermaniste Stamme
ved Eideren fandt en Doemning mod sin videre Fremstrsm
men i denne Retning. Som virkelig Folkevandring
eller Folkeflytning havde dens Udbredelse her sundet
sin Gramdse. Stammen var desuden allerede udbredt over
et saa vidtlsftigt Landstrsg, at dette -i Forhold til dens
Talrighed maatte synes meer end tilstrcrkkeligt til dens
Underholdning, naar den havde villet benytte Naturens
Goder iet roligt Liv. Men dette var, som fsr er yttret,
ikke at vente efter den Retning, som Folkeaanden og Fol
kelivet engang havde taget. Havet var bedcekket med nord
germanijke Vikinger og Sskonger, der oftest aldrig havde
smagt det rolige Livs Goder, der foragtede enhver Nydelse,
som ikke var vunden ved blodig Kamp. Hvorledes flulde
vel disse i en Hast kunne blive forvandlede til flittige og
fredelige lorddyrkere, til lydige Undersaatter? Og de
mangfoldige Hsvdinger, som raadede for, hvad der kaldtes
et Rige, som vare vante til at anste sig for hinandens
Icevninger og hver enkelt paa alle mulige Maader at ssrge
alene for sin egen Fordeel og egen Magt, hvorledes flulde
de i en Hast kunne underordne sig en fcelles Strceben, et
hsiere Formaal, der krcevede Opoffrelser af den Enkelte?
Dette var ikke at vente.
Gjennem flere Aarhundreder havde allerede Sstoge
vceret det Middel, hvorved den yngre Slcrgt erhvervede sig
Magt og Rigdomme og dertilmed ofte Landbesiddelser og
et nyt Hjem. De tvende sidstncevnte Fordele bleve nu

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:30:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/krnohist/1/0179.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free