Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
225
933. Haralds Dsd.
hans Dsd toge Thronderne Sig rod, hans Broder, til
Konges.
Medens Norge saaledes sonderstedes ved det indbyrdes
Had mellem de kongelige Brsdre, henlevede Harald sine
sidste Dage i Stilhed paa sine store Gaarde paa Hsrdeland
og Rogaland. Han dsde Soidsd ftaa det sidste Sted tre
Aar cfterat han havde givet Erik Riget (933), og blev
heilagt paa Hauge ved Karmsund^.
Haralds Ungdom var henrunden i Strid for at under
lcegge sig hele Norge; i sin modnere Alder ssgte han at
grundfceste det Rige og det Eneherredsmme, han i sin Ung
dom havde vundet; men i hans Alderdom truede hans
msisommelig opfsrte Bygning med atter at styrte sammen.
Han havde vundet storste Delen af sit Rige med Sverdet,
og hans Herredomme var i mange Henseender Seierherrens
over de Undertvungne; det var derfor ikke andet at vente,
end at det maatte synes Folket strengt, endog naar det
udsvedes med Retfcerdighed^). Harald troede det rwdven
’) Sn. H. Hf. S. Kap. 44.
2) Gaarden ligger ligeoverfor Karmsens nordlige Ende, tet ved
Haugesund. Man seer af Sn. H. Hf. S. Kap. 45, at Haralds
Grav alt i Snorres Tid havde veret aabnet, og den store, 13^
Fod lange Steenhelle, som havde dekket Gravkammeret, fandtes da
ved den Kirke, der stod ved Haugesund. Torfeus opdagede siden
denne Helle i Nerheden paa Gaarden Gard, hvor den endnu
findes crark. bist. Uorv. II lid. 1 c 38).
3) Harald havde frembragt en stor Omveltning i Norges indre For-
holde, en Omveltning, som greb dybt ind i Folkets Stilling.
Det Kongedømme, Harald oprettede i Norge, var vesentlig for-
sijelligt fra det, som bestod i Fylkesforfatningens Tid. Ikke nok
med, at det var grundet paa Begrebet om en Sentralmyndighet»
for alle Norges Fylker, som forhen var ukjendt; det ststtede sig
desuden til Paastanden paa en Overeiendomsret til det hele Land,
medens det eldre Fylkeskongedpmme kun havde veret et Slags
sverste Herftrerverdighed med Hensyn til et vist Fylke eller et
mindre Rige. Flere af de gamle Sagaer, som angaa Island,
R, Keyser. Ncrges Historie, 15
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
