Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
445
Harald Sigurdsftn i.Miklegaard og Gardarike.
gaard) Den grcefle Keisers Livvagt bestod dengang af
de saakaldte Vceringer, der vare Folk fra Norge og an
dre nordiske Lande. Blandt disse tog Harald Tjeneste og
vlev snart deres Hovding. I Syrien, i Afrika og paa
Sicilien stal han have udfsrt store Bedrifter og ligesaa
meget udmerket sig ved List, som ved Tapperhed. De store
Rigdomme, han vandt paa sine Toge, sendte han i For
varing til Gardekongen. Men omsider kom Harald i Uenig
hed med den mcegtige Keiserinde Zoe, som i flere Keiseres
Tid styrede det grcefle Rige. Hun stal have afsiaaet ham
sin Frcenke Marias Haand, og da han vilde forlade Kon
stantinopel, lod hun ham fcengste. Harald undstap dog af
Fcengstet og flygtede med sine Mcend over det sorte Hav
til Gardarike (1044) 2). Da han kom til Holmgaard, blev
han vel modtagen af larisleif, fik sine store Skatte udle
verede og desuden Ellisif til Egte. Den fslgende Sommer
(1045) drog Harald til Svithjod og ankom did om Hesten
2) Sn. Harald Haardr. S. Kap. i. 2.
2) Vidtleftig Beretning om Haralds Bedrifter i den grcesie Keisers
Tjeneste hos Snorre (Harald Haardr. S. Kap. 3—15) og ncesten
ganske overensstemmende i Fagrstinna Kap. 150—164. Hrok-
kinskinna, Morkinsiinna og Flatpbogen ere endnu udftrligere og
have enkelte smaa Afvigelser. — Sagaernes Beretning lader sig
ikke forene med de grcesie Historiestriveres, og da disse aldrig
ncrvne Harald, maa man tro, at han langt fra har vceret saa
formaaende i Konstantinopel, som Sagaerne sige. Derfor negtes
ei, at Harald kan have uceret i Konstantinopel og i den grcesie
Keisers Tjeneste udfsrt mange Bedrifter. Dette have flere Skri-
benter vidst end de norske alene. Adam af Bremen (111, 16)
siger om ham, at han i Grcekenland og Skythiens Egne havde
kjcempet mangen en Kamp med Barbarerne", og Saro Gramma-
ticus (i Begyndelsen af 11te Bog, Mullers Udgave S. 549—551)
fortceller, i Overensstemmelse med de vidtleftigere norske Konge-
sagaer, at han i Konstantinopel blev kastet for en Drage, som
han drcebte. Saro tilseier, at den Kniv, hvormed dette Verk
evedes, i hans Tid var i den danske Konge Valdemars (den ftr-
ftes) Eie og af denne foreviistes som en Sjceldenhed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
