Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
503
Magnus’s og Haakons Samftyrelse.
til Nidaros, stevnede Drething og blev her tågen til Konge
over det halve Norge, som hans Fader havde havt. Han
gjorde sig snart elsket af Thrsnderne ved at give dem flere
Retterbeder samt afflasse Landsren og lulegaverne, Byrder,
som vare blevne tilbage fra Svein Knutsssns Herredsmme.
Siden drog han tilbage til Oplandene, hvor han gav de
samme Retterbsder som i Throndhjem^).
Norge havde nu atter to Konger, og mellem disse
herflede kun liden Enighed; thi Magnus vilde raade for
hele Riget. Efter at han i sit Kongedsmmes fsrste Aar
havde herjet i Danmark paa Sjceland, Fyen og Halland
og her vundet meget Byttes, drog han om Hosten (i 094)
til Nidaros og lagde sig md paa Kongsgaarden. Da dette
rygtedes til Oplandene, drog Haakon over Dovrefjeld, kom
ogsaa til Nidaros og tog sit Herberge i Skulegaarden, der
laa ovenfor Clemenskirken. Magnus var utilfreds med de
store Friheder, Haakon havde skjenket Folket, da han syn
tes, at de kongelige Indtcegter derved led formeget, og han
gav Thorer Skylden. Haakon og Thorer paa sin Side
frygtede Magnus’s Hensigter, da denne hele Vinteren igjen
nem holdt 7 rustede Langskibe i aabent Vand udenfor Kongs
gaarden i Aaen Nid. Om Vaaren (1095) efter Kyndels
messe lagde Magnus pludseligen ved Nattetider bort fra
Byen med tjceldede Skibe og Lys under Tjceldingerne; han
’) Sn. Magn. Barf. S. Kap. i. Fagrsi. Kap. 222.
2) Fagrsi. (Kap. 222) siger udtrykkelig, at Magnus gjorde dette
Tog til Danmark samme Aar, som han havde taget Kongenavn",
hvilket vel vil sige, inden et Aar var forledet, efter at han blev
tågen til Konge. Dette bliver da rimeligviis Sommeren 1094.
Efter Snorre (M. Varf. S. Kap 3) synes det, som om Toget
til Danmark ftrst fiulde vcere foretaget Hesten efter Kong Haa-
kons Ded, altsaa i095. Thorlacius (i Chronologien til 3die Dccl
af Kongesagaerne) henferer det til Vaaren 1095; Suhm (Danm.
Hist. V, 19) til 1096; Falsen (Norges Hist. 11, 168) til 1097.
Hvilket Aar man antager, gjer ikke synderlig til Sagen; dog
forekommer det mig, som om 1094 eller 1097 har mest for fig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
