Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i098. Vesterhavstog. 513
domme over Sudewerne langt fra ikke grundfcestet. Nu
da hele Norges Magt stod til hans Raadighed, foretog han
sig at fuldende deres Undertvingelse. Hertil blev han og
saa egget af den landflygtige orknsiste larlessn Haakon.
larlerne Paal og Erlend, Thorfinns Ssnner herskede
lcenge over Orknoerne i Fellesstab og indbyrdes Enighed.
Men da deres Ssnner voxte til, forstyrredes Freden. Paals
Son, Haakon, og Erlends Son, Erling, vare urolige
Ynglinger. Haakon var stolt af sin Byrd; thi han var
Haakon Ivarsssns Datterssn. Han vilde derfor raade mest.
Erling gav intet efter, og det kom til aabenbar Strid mel
lem dem. Fcrdrene indvikledes i denne Uenighed, da hver
saa paa sin Sons Bedste. For at bilcegge Striden bleve
nu Derne deelte mellem larlerne; men dette hjalp intet.
Haakons Overmod og Voldsomhet» tiltog Dag for Dag, og
det kom paany til Fiendtligheder. De bedste Mcend paa
Derne sogte at mcegle; men Erlend og Erling vilde nu ei
vide af nogct Forlig, med mindre Haakon forlod Derne.
Dertil lod denne sig endelig overtale og drog til Sverige,
hvor han, for sit Slcegtskab med Haakon Ivarsssn, blev
vel modtagen af Kong Inge Steinkelsssn. Efter at have
opholdt sig en Stund hos denne, begyndte han at lcenges
efter sit Fcedreneland og drog til Norge. Her Horte han, at
Erlend Jarl og hans Son nersten raadede ene over Orkn
serne, og at Paal Jarl kun havde Udet at sige; Indbyg
gerne snstede ei Haakon tilbage, men vilde modstaa ham af
al Magt, hvis han kom did. Han bad da Kong Magnus
om Undcrststtelse til at erholde sin Fcedrenearv; men Kon
gen viiste sig uvillig. Imidlertid merkede Haakon snart, at
Magnus var fuld af store Planer og higede efter at udvide
sit Herredsmme. Han forestillede ham nu, hvor hcederlig
(Cantire paa Skotlands Vestkyst) maa rimeligviis henftres til
dette ftrste Tog.
i) See ovfr. S. 486.
R. Keyser. Norges Historie. gZ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
