Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jeg talte næsten hele tiden som i drømme.
Hun tog mine hænder og bad mig holde op.
»Du overdriver,« sagde hun, »du blir syg.«
Og hendes taarer begyndte atter at rinde i strømme
nedover hendes kinder. Hun bad mig hele tiden
om ikke at fortsætte, ikke at tale om disse minder.
Jeg lagde ikke mærke, eller ialfald ikke nok
mærke til disse bønner! Vaaren! Boulogne!
Det er solen, vor nye sol, holdt jeg paa at gjenta
og gjenta for hende. Jeg skulde lukke min
forretning, jeg skulde overlade huset til Dobronrawoff,
ja jeg foreslog hende endogsaa at gi alt til de
fattige og bare beholde de 3000 rubler, som jeg
havde arvet efter min gudmoder, og for disse
skulde vi reise til Boulogne. Naar vi saa kom
tilbage, skulde vi begynde et nyt liv i
arbeide. Jeg troede, hun var enig, for hun
svarede ikke .... hun bare smilte. Jeg tror, at hun
smilte af finfølelse, for ikke at bedrøve mig. Jeg
saa virkelig, at jeg plagede hende; De maa ikke
tro, at jeg var saa dum og egoistisk, at jeg ikke
mærkede det. Jeg saa alt lige til de mindste
smaating, jeg saa og forstod bedre end nogen;
hele min fortvilelse laa for mig i hele sin dybde!
Jeg fortalte hende en masse smaating om
hende selv, om mig og om Lukeria ogsaa. Jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
