Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KUNSTKAMMERET PAA KØBENHAVNS SLOT
19
Kunstkammeret." Allerede i 1653 blev der lavet en Skabelon til
det ottekantede Værelse.
Den förste Udgiftspost, man støder paa vedrorende
Kunstkammeret, bar imidlertid intet med disse Udvidelser at gore, ineu
den viser paa en meget betegnende Maade, i hvilken Retning
Interesserne gik. Man finder först Naturhistorien repræsenteret
ved en Krokodille, som Maleren Willum Hornbolt den 20. Marts
1651 „stafferede til Iis. kgl. Majestæt", hvilket kostede 3 /i.
Dernæst kommer Kunsten, repræsenteret ved en Kupido, til hvilken
Hornbolt maler to Vinger og en Flitsbue for 1 Rdl., og endelig
have vi en „Raritet, et Hjortehoved med Krucifix", som Maleren
stafferede med Guld og Farve, hvilket ban anslog til 2 Rdl. Det
plejer ellers at være saa, at Forgyldningen gaar af St. Gertrud:
men lier sker det modsatte, her sættes den paa. Thi det er
sandsynligvis den samme Raritet, der i Københavns Slots Inventar af
1(538 betegnes som ret Raabukshovede med Takkerne (og) ei
Krucifix-; dengang agtede man ikke synderligt derpaa, da laa det
sammen med en gammel rød Elefanthud i en jærnbeslaaet Kasse
med Drejerværktoj i Hvælvingen paa Københavns Slot, under den
lange Gang, men nu kom det paa en Gang til Ære og
Værdighed ligesom Christian IV’s udstoppede Livhest, der havde baaret
ham ved Hyldingen 1603 i Hamborg, og Opsatsen af den Hjort,
som havde vækket de Danske i Lejren ved Kalmar, da Svenskerne
sneg sig frem. Denne Hjortetak lindes endnu paa Rosenborg.
Frederik d. III sparede intet for at give sit Kunstkammer en
saa pragtfuld Udstyrelse som muligt Og i første Omgang blev
det endog for straalende. Der er bevaret saa faa Rum uforandrede
fra den Tid, at en Beskrivelse af Værelsernes Udsmykning
formentlig vil have sin Interesse. I det inderste Gemak — i
Stueetagen — blev Loftet prydet med gule Roser paa graa Bund.
Væggene maledes ligesom Sten, med Piller som brunt Marmor og
.neden omkring" som et Galleri. Der var to Skabe, der maledes
blaa indvendig; Hylderne i Stuen blev graa med gult Mønster,
Vindueskarme og Dore gjordes spanskgrønne, og oven over det ene
Skab anbragtes Frederik III’s kronede Navnetræk med broget
Limfarve i „et Compargiment".
Det store „Logemenl" blev udsmykket med geometriske Figurer
i „et nyt Monster". Baade Loft og Vægge pi ydedes med Cirkler.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
