Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Æreløs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
229
Betlehemsstjernen, — og mens jeg står der i
gamle, uendelig vemodige erindringer, mindes jeg
pludselig en historie jeg som skolegut lærte
udenad. Den var optaget i vor læsebog i
modersmålet.
En mand, der havde ført et dårligt liv, stod
en nytårsnat ganske alene ved vinduet. Han
så op mod stjernehimlen, rørtes og tænkte med
anger og gru på sin forspildte tilværelse. Han
erindrede sine tidligere skolekammerater og ung
domsvenner, der nu allesammen var gode familie
fædre og ansete borgere, mens han selv gik
som et udskud, forladt både af gud og men
nesker. Med ét vågned han, hans ulykke var
kun en drøm, drømmen en advarsel, sendt ham
itide fra det høie. Vel havde han været let
sindig som ungdommen er det, men heller ikke
mere. Han var ingen forloren søn, han havde
ikke begået nogen slet, vanærende handling.
Alt kunde endnu genoprettes. Han beslutted
fra nu af at føre et nyt og bedre liv, og han
holdt ord og blev en pryd for samfundet.
Jeg gik op og ned i værelset og knuged
mine hænder, så det sved i knoerne. Å, gid
min ulykke også var en sådan styg drøm, kun
en drøm! — Kan jeg ikke få lov at leve mit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
