Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Den norske kvindesag og dens opgaver - IV. Særeie i ægteskabet. Den gifte kvindes myndighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
127
midler. Og jeg medgiver gjerne, at sagen af den grund
kan være temmelig ligegyldig for en stor del af vor
embedsstand.
For vor handelsstand derimod, saavelsom for vor
skibsrederstand, er spørgsmaalet af megen betydning;
og vistnok vil det ogsaa vise sig, at denne lov vil blive
til velsignelse for vore gaardbrugerdøtre.
Og er det for kvinderne af middelstanden ønske
ligt, at særeie bliver indført, saa er det for den arbei
dende klasse absolut nødvendigt, at hustruen idetmindste
faar raadighed over. kvad hun seiv fortjener.
At enhver drikfældig, letsindig eller udsvævende
ægtemand, beskyttet af loven, tør fravriste hende den
sidste, surt erhvervede skilling, hvormed hun vil mætte
sine hungrende børn, maa forekomme enhver som den
mest skrigende uretfærdighed.
Foruden at give manden ret til at benytte sin hu
strus midler paa den vilkaarligste maade gjør loven den
gifte kvinde umyndig.
Kjendsgjerningen taler i dette tilfælde tydelig nok
for sig seiv. Og med udeladelse af enhver personlig
reflektion vil jeg derfor kun citere enkelte juristers ud
talelser angaaende dette spørgsmaal.
Dr. Francis Hagerup ytrer herom*):
«Kvindens umyndighed i ægteskabet er væsentlig
kun en historisk levning fra en tid, da kvinderne over
hovedet stod under formynderskab, et formynderskab,
*) »Hustruens myndighed og ægtefællers formuesforholda (Fo
redrag i Norsk kvindesagsforeuing. Februar 1885. S. 56.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
